U19-ligaen
Dette er udgaven om holdene fra 8.-13.-pladsen, hvis du vil læse om holdene fra 1.-7.-pladsen kan du læse det her:
For godt en måned siden sluttede U19-ligaen. Vindere og tabere blev fundet, ligesom 24. og sidste spillerunde for nogen blev afskeden med ungdomsfodbold, mens andre (årgang 96’) tager endnu en tørn. For især årgang 95’ var dette sæsonen, hvor spillerne skulle bevise, at man fortjente en forlængelse og dermed en plads i en superligatrup.
Efter en hæsblæsende sæson med mange op- og nedture endte Esbjerg i sidste ende med at snuppe guldet foran FC. Nordsjælland og dernæst FC. Midtjylland på tredjepladsen. Sæsonen gav os masser af pilemærker om hvilke spillere vi i fremtiden skal holde øje med. D’ BOLD vil i denne udgave – som er sæsonens sidste – opsummere og konkludere på alle 13 hold i U19-ligaen, ligesom vi vil give vores bud på hver enkelt holds største profil, og andre spillere der udmærkede sig i sæsonens løb.
Tilføjes skal, at da første udgave af Talenttid var på banen, var der vinterpause i U19-ligaen og sæsonen var allerede godt i gang. Vi har altså kun været med halvdelen af vejen, men vil selvfølgelig via diverse informationer, interviews og hvad vi ellers kan snuse op, give jer læsere det fulde overblik over HELE sæsonen og alle 24 kampe.
Det er værd at notere sig, at det er vanskeligt at samle information om diverse kampe, spillere osv. fra U19-ligaen, da vi her på Talenttid er de eneste, der fuldt og fast fokuserer på de bedste danske ungdomsligaer. Derfor har vi brug for DIN hjælp, til at udvikle både Talenttid men også dansk ungdomsfodbold, som vi her på D’ BOLD mener, får for lidt medietid. Er du uenig i nogle af kåringer? Mangler vi at skrive om noget, eller er vi bare helt ude i hampen, ja så skal du være velkommen til at kontakte os, ligesom vi med fordel altid modtager information om spillere, hold, trænere og hvad der ellers rører sig.
Inden forårssæsonen startede, lavede vi her på redaktionen et bud på holdenes slutplacering, hvilke spillere man skulle holde øje med og meget mere. Den udgave kan du se lige her, hvor du samtidig kan se, hvor skævt D’ BOLD’s skribent ramte! Skuffende:
http://www.dbold.dk/2014/03/04/talenttid-04-03-2014-optakt-til-u19-ligaen-2/
Vejle – 13. plads – 21 point
Det blev for Vejles U19-hold på mange måder en sæson, som man kunne forvente. Selvom klubben fra Nørreskoven i mange år har været kendt for en særdeles god talentudvikling, må man nu se sig overgået af flere af konkurrenterne, noget der til dels skyldes at klubbens professionelle afdeling har haft sportslige og især økonomiske problemer i den forgangne sæson. Trods Vejles sidsteplads i U19-ligaen, har hele fire spillere fra klubbens ungdomsafdeling i forgange sæson fået debut på klubbens førstehold. Det drejer sig om Patrick Rasmussen, Ole Bisp Ramussen, Jeppe Hansen og sidst men ikke mindst 97’eren Mads Døhr Thycosen.
Det startede ellers så positivt for Vejle. I de første to kampe blev det til komfortable sejre mod henholdsvis HB. Køge og AaB. Derefter fulgte to nederlag men i sæsonens femte kamp vandt man igen, da FC. Nordsjælland hjemme i Vejle Parken blev sendt hjem mod et 2-1-nederlag. Efter fem kampe havde man altså ni point, og det så fornuftigt ud for østjyderne. Derefter faldt korthuset dog fuldstændig fra hinanden. Man vandt ikke én af de resterende otte kampe i efteråret, og man kunne dermed gå på vinterpause på ligaens sidsteplads, men dog stadig med konkurrenterne inden for rækkevide, noget der også hører med til historien, for på intet tidspunkt har vejlenserne lagt håbløst sidst i ligaen. Sæsonen igennem har bundstriden været jævnbyrdig.
Et uafgjort resultat mod AaB indledte forårssæsonen, og man følte, at den dårlige efterårssæson skulle revancheres. Efter det godkendte resultat i forårspremieren, løb man igen ind i en negativ stime, og på udebane fik man tørre tæsk, da FC. Nordsjælland på kunstgræsset besejrede VB med hele 5-1. Ellers har forårssæsonen været præget af uafgjorte resultater (man er sammen med OB det hold, der har spillet flest uafgjorte kampe: 9 styks), hvilket bevidner, at holdet fra trekantsområdet har den fornødne kvalitet til at spille med i U19-ligaen. Men hvad er det så, der er gået galt? Vejle U19-ligatræner Søren Vie Clausen har svaret:
-Vi har igennem hele sæsonen brændt usandsynligt mange chancer, der skulle være scoret på. Det med chancerne, har været et problem i hele sæsonen, som jeg vil kalde ”de brændte chancers sæson, siger træneren til klubbens hjemmeside.
Holdets hjemmekamp mod SønderjyskE i maj er meget sigende for det miserable forår. Man kom hurtigt foran med 3-0, og styrede kampen. Langsomt tabte man initiativ, og da kampen var slut, stod der 4-4 på måltavlen. Flere gange har de rødklædte mistet dumme point i kampe, hvor man skulle og burde have haft alle tre point. Derudover har østjyderne ikke vundet over de andre bundhold. Tager man de to bundhold der sluttede nærmest VB i tabellen – Lyngby og SønderjyskE – har man ud af 12 mulige point i kampene mod disse, kun fået i alt tre.
Holdets profil:
Ole Bisp Rasmussen – 96’er – trods sidstepladsen og den svære sæson, lykkedes det forsvarsspiller Ole Bisp Rasmussen at blive udtaget til U18-landsholdet. Bisp var med landsholdet i Qatar, hvor han gjorde et godt indtryk, ligesom han også i år har debuteret på førstedivisionsholdet, og så må syv sæsonmål som forsvarsspiller siges at være yderst imponerende.
Vi kunne også have valgt:
Patrick Rasmussen – 96’er – blev med ti scoringer holdets topscorer. Til tider ganske alene i angrebet, men alligevel er ti sæsonmål for et bundhold mere end godkendt.
SønderjyskE – 12. plads – 24. point
Efter en god opstart med sejre i de første træningskampe, var SønderjyskE i sommeren 2013 oprustet til klubbens anden sæson i træk i ligaregi. Man havde en god flok håbefulde unge spillere, der var klar til at knokle for hinanden. I målet stod Jørgen Simon Jørgensen, forsvaret styrede Nikolaj Kjær, midtbanegeneralerne var Marc Wehner, Sebastian Sommer og Niels Letort, mens https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Olesen skulle stå for målene. Rollefordelingen var der ikke tvivl om, og således indledte SønderjyskEs U19-hold sæsonen.
En sæson der startede fantastisk for de unge sønderjyder fra domkirkebyen, der gang på gang tog modstanderne på sengen og leverede den ene gode præstation efter den anden. Om det var modstanderen der undervurderede SønderjyskE skal ikke kunne siges, men ofte var det som om, at drengene fra Haderslev virkede mere koncentrerede end modstanderen. Samtidig spillede man fysisk hårdt fodbold, hvilket kan ses på antallet af gule kort især spillerne i holdets maskinrum har pådraget sig. Marc Wehner og Sebastian Sommer i alt 17 gule kort! De to første kampe bød på fire point, indtil man mødte de kommende guldvindere fra Esbjerg og kom lidt ned på jorden igen. Selvom man leverede et flot efterår, løb man ind i store nederlag. 6-2 tabte man til Brøndby, ligesom 4-0-nederlaget i Aalborg må have gjort ondt. Derimod kendte man sin besøgelsestid når de mindre hold kom på besøg. Hjemmesejre mod både FC. Nordsjælland og Vejle blev det til, og da bladende faldt af træerne og temperaturen nærmede sig frysepunktet, blev også SønderjyskEs præstationer bedre. Holdet tabte ikke de sidste fem kampe inden vinterpausen, og var dermed ved juletid at finde på en både overraskende men også fortjent femteplads i U19-ligaen. Hans Jørgen Haysens tropper kunne i foråret nu spille mere frit, og ikke mange regnede med, at holdet kunne fortsætte de gode takter fra sæsonens første halvdel.
Lad os straks slå fast, at forårssæson blev en ynkelig affære for holdet fra Haderslev. Ikke længere blev de lyseblå undervurderet af modstanderen, og holdet var nu ramt af skader til flere profiler. Christian Lehmann – holdets kreative kantspiller – brækkede foden, ligesom flere af holdets vigtige spillere i foråret var ukampdygtige. Alligevel blev det til en landsholdsudtagelse, da Niels Letort blev udtaget til landsholdet. Undervejs på sæsonen prøvede også flere af de lyseblås profiler at blive udtaget til en Superligakamp, dog uden det blev til kampe.
Det forsømte forår blev indledt med en kamp i Esbjerg. SønderjyskE og Esbjerg er vel det tætteste begge klubber kommer på et lokalopgør, så der var gang i sagerne den kolde marts dag. SønderjyskE kom bedst ud til kampen, og lynhurtigt var man foran 2-0. Desværre for sønderjyderne kæmpede Esbjerg sig tilbage i kampen, og til slut vandt vestjyderne med 4-3. Et smalt udebanenederlag til topholdet skabte ikke grund til bekymring, men efter denne kamp tabte holdet de næste seks kampe! Intet fungerede for Haderslev-klubben, der gik fra en placering som nummer fem, til pludselig at rode rundt i den uinteressante bundstrid. Vendepunktet – troede man – kom i en kamp mod Vejle, hvor man efter at have været bagud med 3-0, fik vendt kampen til 4-4. Det uafgjorte resultat betød at holdet havde fået det første point på kontoen i 2014, og det altså først i midten af maj! Der skulle et udebanenederlag mod Randers til, før holdet endelig fik hevet en sejr i hus. Sejren i Aarhus mod AGF kom i næstsidste spillerunde på et tidspunkt, hvor holdet allerede havde mistet både værdighed og stolthed. Derfor var det meget symptomatisk for SønderjyskE-drengene, at man i sæsonens sidste kamp i Farum mod FC. Nordsjælland blev udraderet med cifrene 5-0. En uheldig måde at sige farvel til ungdomsfodbold på, for de mange 95’ere på holdet. En forfærdelig forårssæson ødelagde meget for en ellers på mange måder godkendt efterårssæson. Om det var fraværet af Rasmus Degn og Christian Lehmann der gjorde udslaget, skal ikke kunne siges. Sikkert er det dog, at klubben fra næste sæson ikke bliver at finde i ligaregi, da man har mistet sin licens. Hans Jørgen Haysen har kvittet rollen som U19-træner, og skal fremover agere sportschef i den syddanske klub.
Holdets profil: Niels Letort – 95’er – altid hårdtarbejdende spiller, der i sæsonens løb tog stort ansvar. Holdets topscorer med ti sæsonmål. Underligt at man ikke valgte at forlænge med Letort, der også i år debuterede på U19-landsholdet.
Vi kunne også have valgt: Mikkel Hedegaard – 96’er – god i en-mod-en, ligesom han altid er aggressiv og ganske målfarlig. Træner med Superligatruppen, hvor hans fremtid må siges at ligge.
Lyngby – 11. plads – 24 point
På bedre målscore overhalede Lyngby SønderjyskE, og snuppede dermed 11.pladsen i U19-ligaen.
Lyngbys sæson startede med kampe mod tre andre sjællandske hold, hvor holdet i den grad fik en indikation om, hvor langt fremme man var i forhold til de sjællandske konkurrenter. Efter et nederlag mod FC. København i premieren, fulgte to sejre over henholdsvis Brøndby og HB. Køge, og det var jo en ganske fornuftig start for de kongeblå, der i mange år har hostet den ene klassespiller op efter den anden. Se bare nuværende storspillere som Uffe Bech, Christian Nørgaard og Yussuf Poulsen. I de seneste år har københavnerforstaden i takt med forøget fokus på talentarbejdet i de omkringliggende klubber, haft svært ved at holde på talenterne, og i dag er både FC. Nordsjælland, Brøndby og FC. København mindst lige så langt fremme i skoene når det kommer til talentudvikling.
Efter den flotte start på foråret faldt holdet derefter en smule sammen, og man vandt blot en enkelt af de næste ti kampe, således at man ved vinterpausen lå som nummer ti i en tæt række. D’ BOLD’s skribent spåede holdet en vanskelig forårssæson, og vanskelig, det blev den!
For de første to kampe blev tabt, og især nederlaget til upåagtede HB. Køge må have gjort ondt i det kongeblå hjerte. I forårets tredje kamp blev den negative statistik dog vendt, da man besejrede forårets flophold fra AaB med 2-0. Det var også på dette tidspunkt at holdets profil og angriber Christoffer Boateng blev udtaget til det danske U19-landshold, ligesom Emre Mor også have været inde omkring landsholdene. Det var i midlertidigt ikke til at se, at holdet havde landsholdsspillere i truppen, for tit var spillet på banen ideløst og manglende kvalitet. Oftest praktiserede holdet decideret kontrafodbold og gav initiativ til modstanderne. Efter en skuffende forårssæson, var det med tre kampe tilbage som om, at holdet havde i sinde at slutte ordentligt af. Om det var 7-2 afklapsningen i Farum, der i nærmest forvandlede holdet i de sidste tre kampe skal ikke kunne siges, men fra D’ BOLD’s side skal der lyde stor respekt for den måde, hvorpå Lyngbys U19-hold afsluttede sæsonen. Mens man lå godt begravet i sølet og frygtede for en sidsteplads, vandt de kongeblå for kun anden gang i hele sæsonen to fodboldkampe i streg, da først Randers dernæst FC. København blev besejret. I sæsonens sidste kamp – der foregik på Lyngby Stadion mod Esbjerg, der med en sejr ville sikre sig DM-guld – gav hjemmeholdet de kommende mestre kamp til stregen. Man formåede at bringe sig foran tidligt i kampen, som man desværre endte med at tabe med 2-1, og netop denne kamp var meget sigende for Lyngbys sæson: det var lige ved og næsten..
Holdets profil: Gustav Therkildsen – 95’er – Therkildsen er en af de fire årgang 95’ere, der er blevet rykket op i klubbens førsteholdstrup. Blev topscorer for U19-holdet med sine 12 mål, og var en vigtig årsag til, at Lyngby scorede væsentligt flere mål end de andre bundhold. Vigtig mand.
Vi kunne også have valgt: Christoffer Boateng – 95’er – seks mål for en angriber er lige lovlig få, til gengæld er ’Boa’, som han bliver kaldt, en fremragende fodboldspiller med en stor spilintelligens, veludviklet teknik og et godt spark.
HB. Køge – 10. pladsen – 26 point
Der var inden sæsonen stort set ingen forventninger til U19-holdet fra HB. Køge. Af de fem ligaklubber på Sjælland var og er HB. Køge den mindste, og desværre så lille en klub i denne sammenhæng, at DBU var valgt ikke at forlænge svanernes licens til den kommende sæson, hvilket altså betyder, at holdet efter sommerferien skal spille i U19-divisionen. Holdets præstationer i denne sæson, kan dog ikke være årsagen til DBU’s – for Køges vedkommende – forkerte beslutning, for det gik over al forventning for svanerne! Her kan du hører klubbens U19-træner Lars Feist kommentere på hele situationen omkring klubbens fratagne licens:
http://kanalsport.dk/indslag/hbk-u19-traener-uforstaaende-over-manglende-licens
Efter et nederlag til Vejle i sæsonpremieren, rejste holdet sig – fik først point i Aarhus mod AGF hvorefter en sejr over FC. Nordsjælland fulgte. Selvom holdet da også løb ind i nederlag undervejs i foråret, var helhedsindtrykket af sæsonens første halvdel, at køgegenserne sagtens kunne spille med i U19-ligaen, noget som flere klubber nok betvivlede inden sæsonstart. Ved vinterpausen lå man blot ét enkelt point fra sidstepladsen, og det endda med flere spillede kampe end modstanderholdene, så derfor var der udsigt til en svær forårssæson.
En forårssæson der da også begyndte horribelt – to nederlag i de første to kampe – og pludselig var man sidst i ligaen. Det ændrede sig da hurtigt, for nu viste svanerne i topform. Efter de to nederlag tog man sig sammen, og i hele syv kampe i streg gik man fra banen med enten det ene eller alle tre point. De syv ubesejrede kampe bød blandt andet på sejre over konkurrenterne i bunden, og så var det egentlig ikke af den store betydning, at man sluttede sæsonen af med to nederlag. HB. Køge overraskede alt og alle ved overhovedet at kunne følge med i ligaen, og man forstår godt – set udefra – at svanerne er skuffede over i næste sæson at skulle spille U19-division.
Holdets profil: Oliver Jørgensen – 95’er – 11 sæsonmål siger lidt sig selv. Holdets ubestridt største profil. Debuterede på klubbens førstehold i NordicBetligaen allerede i 2012, og har siden mere eller mindre trænet fast med der. Har en lang række U-landskamp på cv’et, og helt sikkert en spiller vi kan forvente os meget af i fremtiden
Vi kunne også have valgt: Jacob Pind – 96’er – Stærk midtbanespiller, der altid går forrest i dueller. Er ligesom Jørgensen blevet rykket permanent op i klubbens førsteholdstrup. To sæsonmål.
Randers Freja – 9.plads – 29. point
I en mørk afkrog af Jylland ikke langt fra Aarhus ligger Randers. Den lokale fodboldklub Randers FC’s ungdomshold går under navnet Randers Freja, og i flere år har der været fremgang i klubbens talentarbejde. Således kan det nævnes at klubbens U17-hold i store dele af sæsonen var guldaspiranter, men til slut måtte nøjes med bronzemedaljer. Derfor kan vi med rette tillade os at være en smule skuffede over Randers U19 og holdets niendeplads i denne sæson.
Hele fortællingen om hestenes forår startede ganske fint, da man mod de kommende danmarksmestre fra Esbjerg spillede uafgjort i en vanvidskamp der endte 4-4. Allerede efter premieren startede nedturen, og man vandt således kun en af de næste syv kampe, så man ved vinterpausen lå næstsidst i U19-ligaen. Som vi også her på Talenttid skrev i vores optakt til U19-ligaen, havde holdet et uforløst potentiale med flere profiler, der blot manglede at stemple ind. Sæsonen blev aldrig den store succes for hverken Alexander Nybo og Göckan Kaya, der begge mistede deres plads på U19-landsholdet. Derimod lærte vi nye stjerneskud at kende, Edgar Babayan og Jeppe Mogensen især, mens også andre udmærkede sig positivt.
Michael Krygers tropper havde altså gode spillere til rådighed, og man regnede med at efterårssæsonens skuffende resultater nu skulle byttes ud med sejre og mere sprudlende fodboldspil. Troede man det, tog man fejl, for Randers startede sæsonen ud med to nederlag til først Esbjerg og dernæst FC. København, og man lå nu for alvor med hovedet i suppedasen! På dette tidspunkt blev flere af klubbens talentfulde 97’ere rykket op i U19-truppen for at hjælpe den synkende skude, men nok også for at udvikle de yngre spillere. Emil Riis og Frederik Lauenborg tog således en tjans for U19-holdet, og som sommeren nærmede sig, begyndte også resultaterne at blive bedre. Forårets sidste ti kampe bød kun på tre nederlag, mens man besejrede store hold som Brøndby, AaB og måske vigtigst af alt, AGF. Dermed blev foråret en smule bedre end efteråret, men alt i alt står man med en lidt dårlig smag i munden, for hestene havde mere at byde på. Der var for langt mellem top- og bundniveau. Lidt pudsigt er det, at man nu to år i streg har fået den samme placering og også præcist samme antal point i U19-ligaen. Både niendepladsen og pointhøsten på 29 point skal forbedres i næste sæson, når klubbens talentfulde kuld fra årgang 97’ bliver U19’ere. Talentudviklingen er langt fra gået i stå i Randers!
Holdets profil: Jeppe Mogensen – 96’er – bombede 11 sæsonmål for hestene. Kåret på klubbens hjemmeside som årets U19-spiller – ganske fortjent.
Vi kunne også have valgt: Edgar Babayan – 95’er – gør sig allerede på Superligaholdet, hvor han fra sin position på venstrekant har adskillige kreative trick i ærmet. Spillede en afgørende rolle på klubbens U19-hold i år. Syv sæsonmål.
AGF – 8.plads – 33 point
Årgang 95’ er i AGF guldårgangen – det vil de fleste nok nikke genkendende til. Holdet har med Marcus Solberg, Sebastian Gregersen, Jacob Vase, Sebastian Rønnow og flere andre, over de seneste år vundet sølv i både U17- og U19-ligaen. Knap så heldige (læs gode) har klubbens årgang 96’ været, hvor det i sidste sæson blev til en sidsteplads i U17-ligaen for dem. Nu skulle årgangene så mixes, og der kan efter især 95’ernes succes ikke herskes tvivl om, at medajler af den fineste karat var målet.
Av! Med to point i de første fire kampe, stod ’de hvie’ nu pludselig i en ganske kritisk situation – det var ikke lige hvad man havde forventet, i et åbningsprogram der blandt andet indeholdt HB. Køge. I årets femte kamp fik man via 3-0-sejren mod Vejle skudt sæsonen i gang, og siden så klubben fra Fredensvang sig ikke tilbage. Da efterårssæsonen skulle gøres op, og optakten til forårssæsonen skulle laves, var det med AGF som en klar medajleaspirant. Man lå på en flot tredjeplads og var gået til vinterpause med blot et nederlag i de sidste syv kampe af efterårssæsonen. Holdet var vågnet op til dåd og havde vist den stabilitet, der som regel er kendetegnet ved klubbens ungdomshold. At det så langt fra blev til medaljer, er en anden historie..
For det startede jo ganske fint, altså 2014 for AGF’s talenter. To sejre i de første to kampe, og man var stadig med i kampen om medaljerne. Men så gik noget galt – holdet løb ind i flere og flere skader, og i alt imens klubbens Superligahold underpræsterede fælt, rendte også U19-holdet ind i vanskeligheder. Man tabte hurtigt terræn i forhold til Esbjerg og FC. Nordsjælland – konkurrenterne i toppen – og da man ikke længere havde medaljer i sigte, var det som om, at det hele ’da også kunne være ligegyldigt’. Man vandt da godt nok sæsonens sidste kamp mod FCK med 3-1, og på den måde fik de mange ungdomsspillere fra årgang 95’ en værdig afsked med den klub, der de seneste mange år har været deres andet hjem. Forinden sejren over FC. København havde man dog tabt fire på stribe, ligesom man kun hentede fire af ti mulige sejre i 2014. Flere af klubbens spillere udmærkede sig af alligevel – for AGF har en lang række dygtige spillere – men i fraværet af Marcus Solberg, som mest af alt spillede Superligabold, var holdet sårbart. Man prøvede med Jesper Richter helt på toppen, og selvom Richter periodevis gjorde en fin figur, bliver han aldrig den samme bombertype som Marcus ’Hulk’ Solberg er, og angrebsproblemerne udmundende sig i, at kun HB. Køge og Vejle scorede færre mål end AGF. Derimod havde holdet en forsvarlig defensiv, hvor Sebastian Rønnow og Victor Nielsen var de foretrukne. Sidste sæsons profiler på U17-holdet Rasmus Juul og Christian Møndsted, kom aldrig til at spille den helt store rolle, og sidstnævnte er da heller ikke at finde i klubben længere. Når alt kommer til alt en skuffende sæson for AGF’s U19-hold, og ærgerligt for årgang 95’, at man efter så mange, gode ungdomsår, ikke kunne afslutte bedre end ottendeplads. For 96’erne venter en ny sæson, hvor især Michael Zacho bliver spændende at følge.
Holdets profil: Sebastian Spure Rønnow – 95’er – midterforsvarer, der forstår at tage ansvar. Duelstærk og samtidig en ganske god fodboldspiller. Har spillet en del på reserveligaholdet, ligesom han har snuset lidt til førsteholdsfodbold.
Vi kunne også have valgt: Marcus Solberg – 95’er – trods skader og hovedsagligt at have spillet på Superligaholdet, var Marcus Solberg en af holdets profiler. Han er et kendt navn i fodboldverdenen, og når han var med, var AGF bedre. Han blev desuden med sine fem scoringer topscorer for holdet.