Anfører og landstræner om ny midtbanekonstellation

Danmark U17 spillede med en helt ny midtbanekonstellation i kampen mod Færøerne i forhold til imod USA – og det gik godt. 

En skade til Nikolai Laursen betød, at danskerne stillede op i en 4-5-1-opstilling med tre på midten. Alexander Tved Hansen, Mark Brink Christensen og Mathias Bonde dannede midtbaneaksen, og selvom de to sidstenævnte begge er typiske 8’ere, og landstræner Jan Michaelsen havde sagt de ikke skulle spille sammen, så endte de med at gøre det. Anfører Bonde var positiv overfor samarbejdet.

– Det fungerede ganske fint, det betød ikke det store at vi minder meget om hinanden.

Landstræneren roser også den gode dynamik mellem de to midtbanemænd:

– Jeg synes de havde en fin dynamik i første halvleg og spiller godt. De får fordelt boldene godt og får nogen gode dødbolde. Det gælder også de andre. Vi afhænger af hinanden, og vi har en god bevægelse da vi lader bolden arbejde. Dynamikken omkring boldholderen er jeg mere tilfreds med end i anden halvleg, hvor det bliver for individuelt og alle falder en lille smule.

Mathias Bonde spiller til daglig i PSV Eindhoven mens Mark Brink er midtbaneanker i Esbjerg.

 

In this article