Marco Ramkilde: Jeg er den bedste angriber i truppen

Marco Harboe Ramkilde scorede mod USA og blev sparet imod Færøerne. Angriberen mener også selv at han er den skarpeste angriber netop nu i truppen.

Marco Ramkilde scorede en flot mål imod USA, der sendte danskerne på sikker sejrskurs. Mod Færøerne blev han så sparet, og fik kun det sidste kvarter på banen. Dog er Marco Ramkilde dybt overbevist om at han starter inde imod Norge i puljefinalen.

“Jeg starter på top og hvis Laursen (Nicolai Laursen red.) bliver klar, så starter han til højre, og så starter Jacob Bruun til venstre.” fortæller den dygtige afslutter til D’ BOLD.

Marco Ramkilde, der på mange måder ligner en ung Ken Ilsø, både i udseende og spil, er ikke i tvivl om hvorfor han starter inde imod Norge. Det gør han simpelthen fordi at han er den bedste angriber i truppen. Ved spørgsmålet om han er Danmarks farligste netop nu, svarer han prompte “Ja” og uddyber derefter: “Det er jeg, fordi at jeg kan noget, som jeg mener, at de andre angribere ikke kan. En villighed til at tage nogle løb for holdet og presse aggressivt også.”

Men Ramkilde forsikrer mig også om at det bestemt ikke bliver nogen nem kamp imod Norge, og forklarer mig meget tydeligt at der skal ændres en masse i forhold til imod Færøerne. “Det kan godt være at vi vandt imod Færøerne, men vi var ikke gode. I anden halveg glemte vi fuldstændigt vores aftaler, og vi glemte fuldstændigt at slippe bolden. Det skal i hvert fald ændres imod Norge”.

Marco Ramkilde forventes at starte inde imod Norge, og har sammenlagt fået fire ungdomslandskampe, og har scoret to mål undervejs.

In this article