I første halveg var kampen meget lige. I starten kunne hverken Nicolai Laursen eller Jacob Bruun finde sine fødder, men de byttede plads midt i halvegen. Efter det var både Laursen og Bruun en trussel fra hver deres kant, og voldte de norske backer utroligt mange problemer.
Men det var nordmændene der havde de største chancer. Andreas K. Helmersen var flere gange meget tæt på at score, men enten skød han over eller brændte på det skammeligste. Oscar Hedvall blev ikke udfordret en eneste gang i målet, og keeperen havde faktisk ikke en eneste redning i første halveg.
Danskerne startede med kun at være farlige på langskud. Nicklas Røjkjær satte efter 25 minutters spil god tempo på i en omstilling, men den norske Kjetil Haug i målet viste hvorfor han spiller i Manchester City. Derefter fik danskerne en kæmpe chance. Mark Brink var umarkeret i feltet, men ramte bolden helt skævt og det endte med at give noget der nærmere lignede et field goal. Ingen mål ved pausen, og dermed var nordmændene stadigvæk videre.
I anden halveg var der igen chancer til begge hold, og begge hold formåede at starte i et fantastisk højt tempo. Danskerne startede bedst, men det virkede til sidst mere og mere som at danskerne var løbet tør for luft. Danskerne vidste dog at de skulle op og jagte en scoring, og derfor skiftede man om til et tre-mandsforsvar med Curovic, Schultz og Buur. Mark Petersen blev udskiftet med Mathias Bonde, der nærmest agerede wingback. Han var en del mere offensiv end defensiv.
Danskerne fik for det mest gennemført opspillet, men uden at få lavet chancen. Chancerne fik nordmændene dog lavet. Andreas Helmersen header en fuldstændigt fri header ved siden af mål, og ti minutter senere passerer bolden faktisk Oscar Hedvall i målet. Behrouz Habib sparker, men fantastisk reddet på stregen af Mathias Bonde.
Kampens største chance gik også til Andreas Helmersen. Fuldstændigt fri igennem med Hedvall sparker han bolden klokkerent på stolpen, og til sidst kunne vi konkludere at de to holds uskarphed gav en nullert. 0-0.
Det betyder at Danmark skal imod taberen af Sverige og England. Den kamp bliver spillet klokken 18:00 på Mosevej Stadion.
D’ BOLD’s Man of the Match blev Adnan Curovic.