Marco Ramkilde var en tydeligt skuffet mand efter kampen imod Norge og understregede at kampen mod Færøerne ødelagde meget.
Danmark spillede torsdag 0-0 imod Norge. Et spillemæssigt fint resultat, men et ærgerligt resultat for den danske videre færd i turneringen. Det betyder nemlig at Danmark ender á point med Norge, der har en bedre målscore, efter at have vundet 4-1 mod USA og 3-1 imod Færøerne. Den danske angriber Marco Ramkilde fortalte D’ BOLD at han mente at de skulle have vundet kampen, men at han ikke anede, hvorfor bolden ikke gik ind.
Men Ramkilde var af en anden overbevisning, og mente ikke at det var kampen mod Norge, der ødelagde det store for danskerne. Men i stedet kampen imod Færøerne, hvor man ikke vandt stort nok. Ramkilde udtaler: “Vi skulle have nået til finalen på Færøerne-kampen. Det er nemt at være bagklog, for så kunne man også være bagklog og sige at vi bare skulle have scoret i dag.”
Ramkilde og resten af U17-landsholdet skal møde England i kampen om bronzen. England tabte torsdag med 3-0 til Sverige, der så også er klar til finalen hvor man møder Norge.