Rygte: Serie A-klub efter dansker

Frederik Sørensen har forladt Bologna og er tilbage i Torino – Verona har dog øjnene på den defensive dansker

Frederik Sørensen er efter Bolognas nedrykning til Serie B tilbage i Juventus, men danskeren bliver nok ikke længe i storklubben. Verona er ifølge Tuttosport interesserede i forsvareren.

Juventus er eftersigende i gang med at hente Veronas forsvarer Romulo og dermed er en mulighed for at sende en forsvarer samme vej tilbage. Handelen menes at blive overstået inden sommeren slutter.

Frederik Sørensen er dog ikke helt fortabt kamptræningsmæssigt i Juventus, da han for tiden er med til deres pre-seasonkampe. Det forventes at det tidligere Lyngby-talent starter i en tremands forsvarskæde sammen med Giorgio Chiellini og Leonardo Bonucci i aftenens testkamp mod Cecena.

In this article