U19-ligaen
Dette er udgaven om holdene fra 1.-7.-pladsen.
For godt en måned siden sluttede U19-ligaen. Vindere og tabere blev fundet, ligesom 24. og sidste spillerunde for nogen blev afskeden med ungdomsfodbold, mens andre (årgang 96’) tager endnu en tørn. For især årgang 95’ var dette sæsonen, hvor spillerne skulle bevise, at man fortjente en forlængelse og dermed en plads hos stjernerne i Superligaen.
Efter en hæsblæsende sæson med mange op- og nedture endte Esbjerg i sidste ende med at snuppe guldet foran FC. Nordsjælland og dernæst FC. Midtjylland på tredjepladsen. Sæsonen gav os masser af pilemærker om hvilke spillere vi i fremtiden skal holde øje med. D’ BOLD vil i denne udgave – som er sæsonens sidste – opsummere og konkludere på alle 13 hold i U19-ligaen, ligesom vi vil give vores bud på hver enkelt holds største profil, og andre spillere der udmærkede sig positivt i sæsonens løb.
Tilføjes skal, at da første udgave af Talenttid var på banen, var der vinterpause i U19-ligaen og sæsonen var allerede godt i gang. Vi har altså kun været med halvdelen af vejen, men vil selvfølgelig via diverse informationer, interviews og hvad vi ellers kan snuse op, give jer læsere det fulde overblik over HELE sæsonen og alle 24 kampe.
Det er værd at notere sig, at det er vanskeligt at samle information om diverse kampe, spillere osv. fra U19-ligaen, da vi her på Talenttid er de eneste, der fuldt og fast fokuserer på de bedste danske ungdomsligaer. Derfor har vi brug for DIN hjælp, til at udvikle både Talenttid men også dansk ungdomsfodbold, som vi her på D’ BOLD mener, får for lidt medietid. Er du uenig i nogle af kåringer? Mangler vi at skrive om noget, eller er vi bare helt ude i hampen, ja så skal du være velkommen til at kontakte os, ligesom vi med fordel altid modtager information om spillere, hold, trænere og hvad der ellers rører sig.
I denne udgave kan du læse om holdene fra 7.-1. pladsen
Inden forårssæsonen startede, lavede vi her på redaktionen et bud på holdenes slutplacering, hvilke spillere man skulle holde øje med og meget mere. Den udgave kan du se lige her, hvor du samtidig kan se, hvor skævt D’ BOLD’s skribent ramte! Skuffende:
http://www.dbold.dk/2014/03/04/talenttid-04-03-2014-optakt-til-u19-ligaen-2/
OB – 7.plads – 33 point
OB er på papiret et af de stærkeste U19-hold i landet. Med spillere som Mads Raben, der allerede har debuteret på Superligaen, Mark Kongstedt, som da han var i FC Fyn, var ved at blive solgt til Fulham, Mikkel Desler, der i vinters var med Superligaklubben på træningslejr, Simon Skrøder, der blev hentet af Silkeborg som den helt store kanon, for igen at ryge til OB. Holdet besidder altså spillere, der hver især har et kæmpe potentiale, og så var kunsten for træner Jens Madsen, at få individualisterne til at fungere sammen.
Det startede ganske trist for fynboerne, der først ikke formåede at besejre SønderjyskE i en målløs affære, og sidenhen tabte med 3-1 til UEFA Youth-League deltagerne fra FC. København. Derefter hankede man dog op i sig selv, og vandt først ude over HB. Køge, hvorefter en sejr i Brøndby fulgte. Det var meget op og ned for fynboerne i starten af sæsonen, og i efteråret formåede man kun en enkelt gang at vinde to kampe i streg. Den manglende stabilitet gjorde udslaget, og placerede holdet på en syvendeplads ved vinterpausen. Da vi her på D’ BOLD skulle gætte på, hvor holdet ved sommertid ville ende i tabellen, skød vi U19-drengene til at slutte på femtepladsen. Et gæt der viste sig at være for ambitiøst, for også i foråret manglede der kontinuitet over de blåstribedes spil og præstationer. Efter en sejr i forårspremieren mod FC. København i marts, efterfulgt af et nederlag mod Brøndby fulgte hele tre uafgjorte kampe i rap, inden man igen om sider vandt. Især de mange uafgjorte var hvad der knækkede odenseanerne i denne sæson, hvor ni af 24 kampe endte med en pointdeling. Havde man vundet bare det halve af disse kampe, ville man have fået hængt en medajle om halsen, men sådan skulle det altså ikke gå.
I sæsonens sidste kamp – en udebanetur til Randers – tabte man med 3-4, efter at have bagud med 3-0 hurtigt i kampen, så altså en misfornøjet afsked med ungdomsfodbolden for holdets mange 95’ere. Trods holdets lidt småsløje sæson, må klubbens ledelse, Troels Bech, eller hvem der ellers tager sådanne beslutninger, alligevel være ganske tilfredse med, hvad de har set. For OB har valgt at give både Anders Thomsen, Mikkel Desler, Emil Peter Jørgensen, Jens Jakob Thomasen og Mathias Greve chancen, og rykket disse op i klubbens førsteholdstrup.
Holdets profil: Emil Peter Jørgensen – 95’er – fremragende forsvarsspiller, der i denne sæson flere gange blev udtaget til U19-landsholdet. Står lidt i skyggen af offensivspillerne, men fortjent at Jørgensen får prisen.
Vi kunne også have valgt: Mads Raben – 96’er – der er skyhøje forventninger til unge Raben, som allerede i 2012 debuterede i Superligaen i en kamp mod AGF. Siden er luftet gået lidt af ballonen, men de 12 sæsonmål taler for sig selv, og den blonde kreatør går en lys fremtid i møde.
AaB – 6. plads – 35 point
For de fleste klubber ville en sjetteplads i landets bedste U19-række være mere end godkendt, og selvom de nok heller ikke hos AaB græder snot over denne sæsons meritter, ved man, at det kunne have blevet til langt mere.. Ved vinterpausen og efter de første 13 kampe, var de rød-hvide nemlig på rækkens dukseplads og ansås dengang som en favorit til guldet. En favoritrolle AaB’erne dog hurtigt mistede..
Efter en blandet start på sæsonen med fire point i tre kampe, begyndte U19-drengene fra Nordjyllands hovedstad at vise, hvad de var lavet af. Sammen med AGF og Esbjerg, har klubbens årgang 95’ været blandt de skarpeste i landet, og det var også netop spillere fra denne årgang i form af Viktor Ahlmann, Frederik Børsting og forsvarsspilleren Jakob Blåbjerg, der bar det største ansvar. Dertil krydret med 96’eren Jannik Pohl, der i denne sæson har fået sit helt store gennembrud, hvor det kulminerede med en udtagelse til det danske U19-landsholds Elite Round på trods af, at Pohl var en årgang yngre end de resterende spillere – imponerende! Nå, men efter et uafgjort resultat med AGF i spillerunde tre, så AaB sig ikke tilbage. I de resterende ti kampe af efteråret vandt man seks og delte i porten fire gange, således at man – som sagt – var at finde på ligaens førsteplads efter halvdelen af turneringen.
Hvad der herfra gik galt, skal være svært at sige, men man kan begynde at fundere over, om onde kræfter kastede en magisk forbandelse over AaB’s U19 hold? I hvert fald blev forårssæsonen en ganske trist fornøjelse for holdet, der blot hentede ni point i ti kampe og slet ikke leverede det samme sprudlende fodboldspil, som man ellers i efteråret havde været kendt for. Ret hurtigt forsvandt gulddrømmen i takt med de manglende point. Nederlag på hjemmebane mod andre formsvage mandskaber som AGF og Lyngby hjalp heller ikke på det, og så tabte holdet naturligvis også på svære udebaner som FC. Nordsjælland og Esbjerg. Især udekampen i Esbjerg er meget karakteristisk for nordjydernes forårssæson: i en tæt affære mod førerholdet fra Vestjylland havde man efter en flot hovedstødsscoring fra Victor Ahlmann i 1-1 et resultat, man var klar til at tage med hjem til Aalborg. Stærkt symptomatisk for de bolsjestribedes sæson, scorede Esbjerg i kampens overtid, og så stod man endnu engang uden point. Som forårssæsonen skred frem virkede Viktor Ahlmann mere og mere som en enmandshær i angrebet, og han stod da også for en lang række af holdets scoringer. På midtbanen knoklede Asger Sørensen det bedste han havde lært, men man skal helt frem til d. 3. maj for at finde Sørensen og co.’s første sejr i 2014. SønderjyskE var modstanderen, der på dette tidspunkt havde tabt samtlige kampe i foråret. En 3-0 sejr og lidt selvtillid blev det til for nordjyderne, grundlagt selvfølgelig, fristes man til at sige, en hovedstødsscoring fra Ahlmann. Sæsonen blev afsluttet med en sejr over HB. Køge, så i det mindste fik holdets talentfulde årgang 95’ en fornuftig afslutning på ungdomsårene i Aalborg Boldklub. Klubben valgte efter sæsonen at give plads til Viktor Ahlmann og Frederik Børsting i superligatruppen, og det skal være spændende at følge begge stortalenter på landets største fodboldscene fremover.
Holdets profil: Frederik Børsting – 95’er – det er svært at komme udenom Børsting, når vi snakker AaB U19. Midtbanespilleren kan lidt af hvert, og med ni sæsonmål kan han også score mål!
Vi kunne også have valgt: Asger Sørensen – 96’er – blev i sæsonens løb udtaget til det danske U18-landshold, og den fysisk stærke midtbaneslider tog som sæsonen skred frem mere og mere ansvar på den centrale midtbane.
Brøndby – 5. plads – 35 point
Hvis der er en klub, hvor talentarbejdet i de seneste mange år har været den røde tråd, så må det være Brøndby IF. Desværre for den stolte traditionsklub har flere omkringliggende klubber i dag en ligeså veludviklet (hvis ikke bedre) talentstrategi end Brøndby, og de blågule har haft svært ved at holde på sine profiler. Bedst udmærket i finurlige Mikkel Jensen, der for godt to år siden tog skiftet fra Brøndby til FC. Nordsjælland, men også andre mere kendte spillere har klubben fra den københavnske vestegen ikke formået at holde fast på. Pierre Emilie Højbjerg, Bayern München og Anders Christensen, Chelsea, nåede aldrig at få en førsteholdskamp for klubben, inden de blev solgt videre til udlandet. Andrew Hjulsager har i hele denne sæson været tilknyttet superligatruppen, og derfor har U19-træner Henrik Lehm ikke kunne gøre brug af talentet i denne sæson.
En sæson der startede med en sejr og tre point for Brøndby, og det var jo sådan set meget fint. Svenn Crone, holdets forsvarskrumtap med 30 U-landskampe på cv’et, skulle sæsonen igennem sørge for en solid defensiv. En defensiv der de efterfølgende tre kampe ikke stod distancen – det blev til fire nederlag – og nu var de blågules gode start forvandlet til en skuffende og sørgelig en af slagsen. Det blev til flere sejre i efteråret, men aldrig blev en sejr efterfulgt af endnu en, så ved vinterpausen var holdet at finde på en skuffende niendeplads – med det ene ben i en tæt bundstrid.
I vinterpausen skete der en del i klubben. Sportsdirektør Per Rud prædikede, at nu skulle man finde tilbage til klubbens gamle identitet – talentarbejdet – og der skulle gøres dit og dat. Det viste sig hurtigt, at der var handling bag sportsdirektørens ord, og Brøndby hentede nu for – set i ungdomsregi – enorme summer først Daniel Stückler i Lyngby og samtidig Næstveds talentfulde U16-landsholdsmålmand Viktor Anker. Nu vidste dansk ungdomsfodbold, at Brøndby mente det alvorligt!
Derfor var det også et BIF U19-hold, der fra forårssæsonens start skulle væk fra bunden. I efteråret havde holdet manglet en decideret ’bomber’, men den rolle skulle Daniel Stückler påtage sig. Lad os starte med at sige: det gjorde han! Stückler fik sit helt store gennembrud i foråret, hvor han med ti sæsonscoringer som 97’er (ikke engang U19-spiller endnu) bombede Brøndby væk fra den kedelige midterplacering og op på femtepladsen. Kun to nederlag blev det til for traditionsklubben undervejs i foråret, der pudsigt nok var svagest på hjemmebane og langt stærkere på fremmed græs. Fem sejre, tre uafgjorte og to nederlag er selvfølgelig ikke fejlfrit, men det viser, at Brøndby er på vej i den rigtige retning hvad angår talentudvikling, og med ansættelsen af den tidligere HB. Køge træner Per Frandsen, kan man ikke ønske sig en bedre U19-træner for fremtiden. Det skal tilføjes, at Brøndby i løbet af foråret rykkede adskillige 97’ere – ja, sågar 98’ere op på U19-holdet, og disse står stærkt rustet til den kommende U19-ligasæson. Det drejer sig om spillere som Rezan Corlu og Nicolai Laursen, der også i år har deltaget på superligatruppens træningslejr. Så Brøndby giver altså chancen til de unge, hvilket de også har vist ved at hive Svenn Crone, Daniel Holm og målmand Andreas Hansen op i førsteholdstruppen.
Holdets profil: Daniel Stückler – 97’er – når man på et halvt år som yngste mand debuterer i Superligaen, bliver udtaget til landsholdet to aldersklasser over sig og scorer ti mål i ti kampe i U19-ligaen, er man selvsagt et kæmpe talent. Hold øje med Daniel Stückler, han bliver til noget stort!
Vi kunne også have valgt: Oskar Tranbjerg – tidligere U-landsholdsspiller, der altid er garant for en god præstation. Kantspiller med næse for mål.
FC. København – 4.plads – 35 point
Med samme pointantal som forfølgerne fra Brøndby og AaB, snuppede løverne fra København ligaens fjerdeplads i hvad der må betegnes som en historisk sæson for hovedstadsklubbens U19-hold. Det prægede nemlig en stor del af holdets sæson, at man som det eneste danske mandskab – og første danske hold nogensinde – deltog i UEFA Youth League. En slags ungdomsudgave af Champions League, hvor de bedste U19-hold i Europa konkurrerede mod hinanden. Her klarede FCK sig over al forventning ved ikke at tabe en eneste af gruppekampene, der bød på to opgør mod hhv. Galatasaray, Juventus og selveste Real Madrid. Barcelona blev en for stor mundfuld i knockoutfasen, men nok om det. Her skriver vi om den nationale U19-liga, og der er rigeligt at tage fat på..
For FC. København startede sæsonen ganske fortræffeligt ud, da de med to sejre i de første to kampe gjorde kort proces. Det var på dette tidlige stadie af sæsonen, at løverne skulle prøve kræfter med UEFA Youth League, og det skulle hurtigt vise sig, at deltagelsen i både U19-ligaen og ungdomsudgaven af Champions League blev for stor en mundfuld for hovedstadsdrengene. For selvom man rådede over en trup på hele 25 spillere, fik man gummiben i ligaen. Modstanderholdene virkede ekstra opsatte når FCK var modstanderen, og der blev ikke givet ved dørene – FC. København var holdet, man ville slå! Det har sandsynligvis også været vanskeligt for de unge løver at omstille sig på i U19-ligaen at være favorit, for derefter at være underdog i UEFA Youth League. I hvert fald tabte man fire kampe på stribe inden man hankede op i sig selv, og gik ubesejrede igennem de sidste seks kampe i efteråret. Vendepunktet blev en storsejr i ungdommens svar på ’New Firm’, hvor Brøndby fik tørre tæsk: 5-2 blev det!
Trods den gode start og fornuftige afslutning på efteråret lå FCK’s U19-hold ved vinterpausen og rodede rundt langt nede i rækken på en ottendeplads. Rækken var på det tidspunkt selvfølgelig stadig tæt, og man havde kun fire point til medaljer og otte point op til førstepladsen, AaB. Hvis man skulle gøre sig nogle forhåbninger om medaljer eller andet prestigefyldt, vidste holdets træner, Morten Grahn, udemærket hvilke spillere, der skulle træde i karakter. Holdets omdrejningspunkt Mikkel Wohlgemuth, U19-landsholdsspilleren, der allerede tilbage i foråret 2013 debuterede på klubbens superligahold, skulle ligesom Yones Felfel, den langhårede kreative offensivspiller, finde det absolutte topniveau, hvis man skulle finde sig selv i toppen af rækken. Mads Nordam var sæsonen igennem en vigtig brik i forsvaret, og også han har en lang række U-landskampe til sit navn. Nordam har valgt at fortsætte karrieren i Lyngby.
Blot en enkelt kamp blev det til efter årsskiftet i UEFA Youth League for de unge løver, inden man igen fuldt og fast kunne koncentrere sig om U19-ligaen. FC. Barcelona var for stor en mundfuld, men på trods af nederlaget, var københavnerne nu en oplevelse rigere. En stor oplevelse var det ikke at følge holdet i begyndelse af 2014 i U19-ligaregi. Man lagde usikkert ud – tabte først til AGF og dernæst OB, hvorefter forhåbningen om eventuelle medaljer og andet godt syntes langt væk. Men ligesom i foråret, når det syntes at se allermest sort ud, rejste københavnerne sig – vandt fem ud af seks kampe og var pludselig igen med inde i medaljeracet. Ikke blot vandt man sine kampe, men i flere tilfælde udraderede man modstanderen. 4-0 og 5-0 blev AaB og dernæst SønderjyskE besejret med, og inden de sidste to spillerunder, havde københavnerne stadig muligheden for at hive bronzemedaljerne hjem til hovedstaden. Af ukendte årsager sluttede holdet sæsonen dårligt af. Nederlag til Lyngby og AGF (igen!) gjorde, at man måtte se FC. Midtjylland snuppe bronzemedaljerne, mens man selv endte på fjerdepladsen, hvor der altså ikke er det store at fejre. Alt i alt en historisk sæson for københavnerne, der har valgt at forlænge kontrakterne med Yones Felfel og Mikkel Wohlgemuth, som vi fremover kommer til at se mere til.
Holdets profil: Mikkel Wohlgemuth – 95’er -når man i en storklub som FCK kan snuse så meget til førsteholdet som unge Wohlgemuth har gjort, så kan man noget særligt. Holdets motor i denne sæson. Desværre har han pådraget sig en knæskade og er ude de næste mange måneder.
Vi kunne også have valgt: Kristian Finn Bogasson – 95’er – den islandske U19-landsholdsspiller blev med sine 13 mål holdets suveræne topscorer, og samtidig den næstmest scorende spiller i hele ligaen! Den tårnhøje angriber afgjorde mange kampe til løvernes fordel.
FC. Midtjylland – 3. plads – 41 point
For godt ti år siden åbnede FC. Midtjylland landets på daværende tidspunkt første fodboldakademi. Den unge klub (grundlagt i 1999) ville via spillere fra egen avl etablere sig som en af Danmarks bedste fodboldklubber på senior- og ungdomsniveau. Det må man sige er lykkes. I de sidste mange år har klubben fra den midtjyske hede nemlig været en magtfaktor i dansk ungdomsfodbold, og man har med scoutingen af nigerianske spillere og spillere fra hele landet opbygget en fremragende kultur for unge fodboldspillere med ambitionerne på det rette sted. Klubbens U17-hold vandt DM-guld, en bedrift klubbens U19-mandskab ikke formåede at efterfølge, men alligevel kan man være stolte af bronzemedaljerne.
Det startede ikke som forventet! Mod en jysk konkurrent, AaB, indledte man i solskinsvejr sæsonen. Det gode vejr var i midlertidigt det eneste, der var at fejre, for fodboldkampen tabte man 2-1. Som en trodsreaktion på nederlaget vandt man derefter de næste to kampe, hvorefter endnu et nederlag, denne gang på Farum Parks kunstgræs faldt. Historien for midtjydernes efterår var, at man på intet tidspunkt tabte to fodboldkampe i træk. Blandt andet derfor var man ved vinterpausen at finde på ligaens fjerdeplads, kun fire point efter førerholdet fra AaB. AaB, som man i efteråret mødte to gange, og begge gange tabte til. Havde man vundet disse kampe, skal man ikke være raketforsker for at regne ud, hvorhenne i tabellen de sortklædte så havde befundet sig. En anden væsentlig årsag til den gode efterårssæson skyldtes holdets topscorer (og sidenhen ligaens topscorer) Razak Adebayo. Nigerianeren nåede op på en sæsontotal på 18 kasser, hvilket må siges at være ganske pænt!
Efter vinterpausen skulle Jonas Gemmer, Rasmus Lauritsen og holdets resterende spillere forsøge at hente det sæt medaljer, som øjensynligt var inden for rækkevide. Kristian Riis var rykket op fra U17-holdet, ligesom flere 97’ere i forårets løb fik chancen på U19. Jeppe Solgaard den tidligere Esbjerg-dreng var sæsonen igennem en solid stopper i forsvaret, hvor han sammen med Malte Killerich dannede ligaens måske bedste midterforsvar. 2014 startede en smule usikkert for de sultne ulve, da man med blot en enkelt sejr i de tre første kampe, ikke virkede specielt overlegne. Det blev dog hurtigt vendt, for med blot et enkelt nederlag i de sidste otte spillerunder, var FC. Midtjylland blandt forårets bedste mandskaber, og da FC. København tabte deres to sidste kampe i sæsonen, var bronzemedaljerne en realitet. Så gjorde det ikke så meget, at man tabte til Brøndby i sæsonens afsluttende opgør. Samlet set en god sæson for midtjyderne, der dog stiler højere end en tredjeplads. I FCM vil man være Danmarks bedste talentfabrik!
Holdets profil: Jonas Gemmer – 95’er – debuterede i Superligaen i sidste sæson, ligesom han var en af U19-holdets allerstørste profiler. Bronzemedaljerne var ikke hentet uden Gemmers store indsats.
Vi kunne også have valgt: Razak Adebayo 95’er- de 18 sæsonmål er svære at komme udenom. Topscorer i ligaen og ufattelig hurtig. Fremtiden tegner lys for Adebayo.
FC. Nordsjælland – 2.plads – 44 point
Der er blevet gjort en hel del i Farum de seneste par år. Klubben vandt som de fleste nok ved Superligaen i 2011/2012 sæsonen, kvalificerede sig derefter til Champions League, tjente en masse penge som følge af det, men også spillersalg af profiler som Andreas Bjelland og Jores Okore. Man kan ikke andet end at forestille sig, at FC. Nordsjælland på det tidspunkt må have haft økonomien i orden. I stedet for at gøre, hvad mange klubber sandsynligvis havde gjort, startede klubben et ambitiøst talentarbejde. I 2012/2013 sæsonen vandt man U19-ligaen med profiler og nuværende superligaspillere som Kristian Lindberg, Andreas Marxø, Nicolai Johannesen (AGF nu) og Pascal Gregor. Ingen dansk klub har som FC. Nordsjælland formået, at forene klubbens U19- og U17-hold med superligatruppen. Derfor var der naturligvis store forventninger til de forsvarende U19-mestre inden sæsonen løb af sporet..
Forventninger man fra begyndelsen ikke så ud til at indfri. For tigrene var i indledningen af denne sæson mere end almindeligt ustabile, og i de første fem kampe tabte man hver gang efter et nederlag og omvendt. Kontinuitet var hvad holdet søgte, og det skulle i de rutinerede U19-ligaspillere Mikkel Jensen, Johannes Ritter og Emiliano Marcondes findes. Det lykkedes til dels i midten af efterårssæsonen, men som vinteren nærmede sig blev de ellers så giftige tigre til små, tamme katte. Èt sølle point i de sidste fem kampe inden vinterpausen var et faktum, og udsigten til medaljer var langt borte: man var placeret som nummer seks i rækken.
Derefter tog fanden ved holdet fra det nordlige Sjælland. Nu viste man for alvor hvad man var bygget af, og måske det tætte samarbejde med klubbens Superligatrup bar frugt? I de første fire kampe i 2014 vandt man ikke bare, men man scorede også mere end tre mål per kamp, og de mange mål, var hvad der kendetegnede holdet i foråret, hvor man i ti kampe scorede 31 mål – vildt! En enkelt svipser blev det til, inden man med 7-2 afklapsningen over Lyngby på eget græs (kunstgræs) sørgede for at holde liv i håbet om guldet. I kampen mod Lyngby var Emiliano Marcondes ligesom så ofte før del helt store oplevelse, og han var på mange måder manden bag succesen for tigrene. Det stod med fire runder tilbage af U19-ligaen klart, at guldet havnede i enten Esbjerg eller FC. Nordsjælland, så der blev talt dage til opgøret på næstsidste spilledag, hvor nummer et mod nummer to skulle mødes. Først skulle holdet gøre rent bord, hvilket man med sejre over Randers og OB naturligvis gjorde. Derfor skulle alt afgøres i, hvad der i medierne blev kaldt for GULDKAMPEN, hvor FC. Nordsjælland gæstede Vestjylland og Esbjerg. Kampen blev en tæt affære, hvor FC. Nordsjælland selvom de kom foran ikke kunne holde hjemmeholdet og især esbjergensernes topscorer, Søren Andreasen, fra fadet. Kampen endte 1-1 og en flok slukørede FCN-drenge kastede sig ned i græsset. Nu skulle Esbjerg på udebane mod bundproppen blot have et enkelt point for at blive Danmarksmestre, og det virkede overkommeligt for jyderne. Alt FC. Nordsjælland kunne gøre var, at banke upåagtede SønderjyskE i sidste spillerunde, hvilket man gjorde med 5-0! Der kan ikke herskes tvivl om, at U19-drengene fra Farum var blandt de allerbedste mandskaber i indeværende sæson. Bedst var man på hjemmebane, mens det på udebane haltede en smule efter. Endnu engang beviste holdet dog, at der er noget seriøst kørende i Nordsjælland, og sølvmedaljerne var mere end fortjente. Som en cadeau til holdet, har klubben valgt at rykke hele syv spillere op i førsteholdstruppen – et hidtil uhørt antal! Det drejer sig om Emiliano Marcondes, Nicklas Mouritzen, Mathias Hebo, Mathias Ingvartsen, Mikkel Jensen, Johannes Ritter og målmand Runar Alex Runarsson.
Holdets profil: Emiliano Marcondes – 95’er – en klasse over de andre spillere i U19-ligaen, hvorfor han da også fik optrædener på Superligaholdet. 10 sæsonmål for en spiller der ikke er angriber, må siges at være mere end godkendt.
Vi kunne også have valgt: Runar Alex Runarsson – 95’er – den islandske U19-landsholdsmålmand viste i sæsonens løb et rigtig højt niveau, og at han lige nu er reservekeeper i klubben, bevidner også om kvalitet!
Esbjerg – 1.plads – 47 point
Der er sket meget i Esbjerg de seneste par sæsoner. Klubben har vundet DBU-pokalen, spillet Europa og fået en håndfuld spillere udtaget til A-landsholdet. Derudover er flere af klubbens spillere fra egen avl solgt videre til udlandet. Se bare Martin Braithwaite og Peter Ankersen, der er de seneste skud på stammen fra Esbjerg. Klubbens har med SFS (Sydvestjysk fodboldsamarbejde) et fantastisk samarbejde med de omkringliggende klubber, og netop dette er hemmeligheden bag havneklubbens succes. Senest blev det for klubbens årgang 96’ til DM-guld i U17-ligaen, og nu skulle den talentfulde årgang viste årgang 95’hvordan det er at vinde guld! Med Jeppe Højbjerg rykket op i Superligatruppen var vejen banet for målmandstalentet Daniel Iversen til at gøre sin indtræden, men også midterforsvaret med Marco Lund og Jeppe Brinch bærer en stor del af æren for DM-titlen. Holdet har til tider været et af de yngste i U19-ligaen, og det gør det jo bare til en endnu større bedrift, at klubben så hiver guldet i land. Det startede dog ikke helt gnidningsfrit..
Med et point i 4-4-kampen mod Randers ville de fleste trænere nok stille sig tilfredse med en godkendt start, men ikke holdets træner Rene Christiansen. Christiansen har altid været en mand af defensiven, og fire indkasserede mål var en skandale for den til tider arrige træner! Efter premieren mod Randers fulgte en lang række etmålssejre, men også uafgjorte resultater. Ligegyldigt hvad, syntes EfB ikke at kunne tabe, og var man først kommet foran, kørte man som regel sejren sikkert hjem. Først i niende spillerunde løb holdet ind i et nederlag da AGF, som man man tidligere har haft store problemer med, besejrede vestjyderne. Nederlaget fik dog ikke de blåstribede til at gå i panik – tværtimod – man hentede syv point i de sidste tre kampe, og lå fortjent på ligaens andenplads ved årsskiftet. Nu har vi allerede rost holdets defensiv, men så er midtbanen ej at forglemme. Her huserede Jonas Gejel Hansen – U19-landsholdsspilleren var sæsonen igennem ekstrem dedikeret og fokuseret på sine opgaver som anfører og midtbaneslider på guldholdet. Ved sin side havde han Sindri Palmason, en islænding klubben hentede kort inden sæsonen. Også 97’eren Mathias Kristensen spillede en stor rolle i klubbens triumf. Kristensen som Esbjerg har store forventninger til i fremtiden, blev i perioder overgået af 98’eren Mark Brink, som ellers kun er første års U17! Helt på toppen lå topscorer Søren Andreasen med Mikkel Maigaard bag sig – et frygtet markerpar for mange forsvarsspillere i U19-ligaen.
Foråret startede med sejre, men alligevel var alt ikke fryd og gammen. 1-0-sejren hjemme og HB. Køge var ikke prangende, især fordi HB. Køge var bedst i anden halvleg. Derefter fulgte en rutinesejr på 1-0 i Randers, hvorefter SønderjyskE kom på besøg, i hvad der nærmer sig et lokalbrag på de kanter. Til kampen stillede man op med blot to 95’ere på holdet, og det virkede da også noget urutineret, at man efter godt et kvarters spil var bagud med 2-0. I stedet for at forvolde sig ud i en storstilet panikoffensiv eller andet gøgl, spillede EfB holdets velkendte pasningsspil, og som kampen skred frem blev man bedre og bedre. Efter det sidste slutfløjt havde man vundet kampen, og det var på dette tidspunkt at man vidste, at holdet ville blande sig i den absolutte top, og så havde man på dette tidspunkt at sæsonen et ganske stort forspring til de nærmeste konkurrenter. Et forspring der svandt ind i takt med de næste tre kampes usikkerhed – først et fortjent nederlag mod et FCK-hold i hopla, dernæst to uafgjorte resultater. Med seks runder tilbage at spille, kunne man ikke tillade sig mange svipsere. In mente at de fleste kampe i U19-ligaen er tætte, var det ikke nemme sejre der kom i hus mod Vejle, FC. Midtjylland, AGF og AaB, men i hus kom de, og derfor skulle alt afgøres på en varm dag på Esbjerg Atletik Stadion. Alt fra den uafgjorte kamp kan du se her:
http://kanalsport.dk/indslag/guldbrag-i-u19-ligaen-uden-vinder
1-1 sluttede kampen som sagt, og så skulle man bare bruge et enkelt point i sæsonens sidste kamp, før man kunne kalde sig danmarksmestre! Efter en vanskelig start på kampen på Lyngby Stadion, fik man vendt kampen til egen fordel og vundet med 2-1. Peter Nielsen – holdets hjemvendte søn (fra Vejle) kom i kampen på måltavlen. Efter kampen blev der uddelt guldmedaljer, sunget sejrssang og festet ud til den lyse morgen. Da spillerne vågnede op igen, var det for nogen med udsigten til Superligabold, mens andre fra årgang 95’ skal ud at finde sig en ny klub. For den talentfulde årgang 96’ venter endnu en sæson i den skønne verden, som ungdomsfodbolden er, og mon ikke vi skal regne Esbjerg blandt en af favoritterne til den kommende sæson.
Holdets profil: Jonas Gejel Hansen – 95’er – løbestærk midtbanespiller. God i pasningsspillet og en fighter af guds nåde. Er rykket op i klubbens Superligatrup
Vi kunne også have valgt: Søren Andreasen – 96’er – Søren ’Sønne’ Andreasen er kendt for at score mål, og ikke så meget andet. Det kan han også nå langt med, for det er han rigtig god til. Scorede 13 mål i denne sæson, og blev dermed rækkens næstmest scorende spiller.
Læs med om små to uger, når vi giver dig en fyldig optakt til næste sæson af U19-ligaen!