Danskerne hev en 1-0-sejr hjem på straffe imod England, og sikrede sig dermed bronzen. Karaktererne var blandede til de danske spillere.
Der var en dansk succesoplevelse på Mosevej Stadion lørdag formiddag. Danmark slog England, der oven i købet var det eneste hold der inden det havde slået den talentfulde årgang 1998. Men spillet var ikke prangende.
Jacob Pryts Larsen – 7
Jacob Pryts stod fejlfrit i målet, men han sparkede utroligt skidt op af banen. Han sendte flere gange bolden hen til en engelsk offensivspiller eller ud over sidelinjen. Havde nok fået 10 for en flot indsats, hvis udsparkene havde været bedre. Gode redninger i løbet af kampen.
Oscar Buur – 10
Buur er så imponerende. Han stod over for den kæmpestore Jonathan Leko i løbet af hele kampen, og der kunne han ikke følge med fysisk eller på speeden. Men han tacklede sublimt, stod godt på banen, og kom fremragende med offensivt i gode raids. Havde anførerbindet i første halveg, og gjorde det så absolut godkendt.
Jeppe Schultz – 4
Intet over og intet under. Jeppe Schultz har ikke imponeret synderligt i løbet af turneringen, men gør det heller ikke direkte dårligt. Det var dog Andreas Friis der stod for meget nede i forsvaret. Schultz har dog en god kommunikation og har en helt udemærket placeringsevne.
Andreas Friis – 7
Friis var den bedste af de to midterforsvarere, og havde igennem kampen en fremragende timing. Han smed dog et par bolde væk i 1. halveg og blev dybt presset af Muskwe og Leko, men klarede det godt. Sikrede at der ikke kom en friløber igennem.
Gonzalo Jørgensen – 7
Han spillede en god kamp, og måske også den bedste i turneringen fra hans side af. Lavede flere gange vigtige bolderobringer og tacklinger, der i værste fald kunne have givet englænderne en scoring. Fik 54 minutter på banen, men gjorde det bestemt godt.
Nicklas Røjkjær – 10
Scorede danskernes eneste kasse på straffespark, og løb ufatteligt mange meter for holdet i dag. Utroligt mange positive meter blev løbet, og han var flere gange skyld i uroligheder i den engelske forsvar. Blev kåret til Man of The Match af undertegnede. Eneste minus fra ham i dag var at der ikke var meget der lykkes med bolden.
Agon Mucolli – 4
Han var imponerede imod Færøerne, fadede lidt ud imod Norge, og var absolut intet særligt imod England. Modtog et dumt gult kort, og fik sendt et utroligt godt forsøg af sted mod mål, men han var ikke så iøjefaldende med bolden, som han flere gange kan være. Dog var det ikke under middel for knægten med rødder i Kosovo.
Mathias Bonde – 4
Middelkarakter. Han var ikke meget i fokus i dag, desværre. Knægten er en supergod teknisk spiller, men der var ikke meget i ham i dag. Middelkarakter må være god. Blev skiftet ud i pausen.
Nikolaj Kirk – 4
Tabte mange fysiske dueller og kunne ikke følge med de tårnhøje englændere. havde en kort periode i 1. halveg hvor meget lykkes, men han var anonym indtil han blev skiftet ud i pausen.
Jacob Bruun Larsen – 7
Var utroligt udfordrende i sit spil, og det var klart den bedste kamp i turneringen fra Jacob Bruun. Han var lige så hurtig som den ellers giftige højreback hos englænderne. Viste niveau og potentiale, og var god til at komme til spark og indlæg.
Mathias Laursen – 02
Skidt kamp for “Marvin”. Knægten har store bevægelser, og så i den grad ud til at have problemer med fysikken imod den engelske defensiv. Marvin blev fuldstændigt lukket ned, og kom helt fortjent ud i pausen. Ærgerlig kamp for AGF-knægten.
Mark Brink – 10
Satte alt offensivt op. Det var også ham der blev klippet i feltet ved straffesparket. Mark Brink var en del bedre end Mathias Bonde som han erstattede, og kom til en del mere offensivt. Han havde været kampens spiller, hvis han havde spillet hele kampen.
Alexander Tved Hansen – 7
Kom ind på den defensive midtbane og stabiliserede helt vildt. Havde det godt med at tackle igennem på de hårdføre englændere, og selvom at man ikke lagde meget mærke til ham, så gjorde han så absolut en superfin indsats. God kamp af Tved der kun er blevet bedre og bedre i løbet af turneringen.
Marco Ramkilde – 7
Kom ind i halvegen og hans aggressivitet gjorde meget imod englænderne, der slet ikke fik omstillet sig til den nye spillestil der pludseligt kom i angreb. Skaffede en masse farlige situationer.
Mark Petersen – 4
Der var ikke meget til Mark Petersen, og han var direkte anonym siden han kom ind, ud over et par enkelte gode raids imod mål. Mark Petersen viste dog også at han pt. ikke virker til at have niveauet som Gonzalo Jørgensen.
Adnan Curovic var ikke langt tid nok på banen til at kunne bedømmes. Oscar Hedvall og Nicolai Laursen kom ikke på banen.