Okore på vej tilbage

Jores Okore er så småt på vej tilbage fra den knæskade, der holdt ham ude det meste af sidste sæson. Han spillede hele kampen for Aston Villas reserver i mandags, men dog mangler der stadig lidt føling med det hele, siger Okore-agent Nikola Juric.

Jores Okore er på vej tilbage for Premier League-klubben Aston Villa, efter han måtte overvære det meste af sidste sæson fra sidelinjen med en alvorlig knæskade. Danskeren var i kamp for reserveholdet, der i mandags mødte Stokes reserver.

Ifølge Okores agent handler det om at få nogle kampe i benene for at komme helt tilbage.

– Han skal tilbage igen, og det er han ved at komme. Han skal have kampe i benene, og det får han p.t. med reserveholdet. Man kan jo ikke smide en spiller ind i Premier League, efter han har været skadet i x antal måneder, fortæller Okores agent Nikola Juric til bold.dk og tilføjer:

– Han skal lige have lidt føling igen, og så kommer han stærkt tilbage. Et er træning, noget andet er kampe.

Okore har ikke spillet en eneste ligakamp for Villa siden september sidste år.

 

In this article