Højbjerg håber på sin store chance

 

Pierre-Emile Højbjerg håber på, at han får sit store gennembrud i denne sæson for Bayern München.

Pierre-Emile Højbjerg jagter mere spilletid. Men det skal være i sin nuværende klub, Bayern München, og ikke nogen andre steder. Han føler samtidig, at han har vist sig fra sin gode side, og kan være med på det høje niveau i Bundesligaen.

– For mig handler det om, at klubben også viser, at nu vil de bruge mig. Jeg har vist et stykke tid, at jeg kan være med. Nu skal jeg blive ved med at vise det, men jeg skal også have chancen, og jeg skal også have chancen på det rigtige tidspunkt, udtaler Pierre-Emile Højbjerg til Ekstra Bladet.

Og selvom spilletid er det store mål, så tænker han slet ikke på, at ville udlejes til en anden klub. Han vil hellere blive i München og kæmpe for en plads på holdet.

– Udlejning er ikke inde i mine overvejelser. Jeg er klar, men derfor kan der jo godt gå et halvt år, før det hele klikker, siger Højbjerg.

Pierre har været med for Bayern i begge sæsonens kampe, dog er det på indhop midt- og sidst i anden halvleg.

In this article