9-årig dansk keeper med succesfuld prøvetræning i England

En blot 9-årig dansker, Emil Rygaard Andersen, har været til prøvetræning i både Crystal Palace og Charlton Athletic, og det har været med stor succes. 

Kun 9 år, men alligevel allerede et stort talent. Den unge keeper Emil Rygaard Andersen, der til daglig spiller i Tommerup BK, er netop tilbagevendt fra et prøveophold i den engelske Premier League-klub, Crystal Palace, og Championship-klubben, Charlton Athletic – et prøveophold der var med stor succes.

Målmanden, der også får sin fodboldopdragelse hos Keeper College Denmark, blev opdaget af en unavngiven engelsk træner, som var på besøg i Danmark for nogle uger siden, og er senere blevet tilbudt denne store mulighed.

Rygaard Andersen har ovenpå sin flotte prøvetræning blevet skrevet op i klubbernes respektive scoutingsystemer over spillere, der skal holdes øje med – og eventuelt kan tilbagekaldes.

Hovedpersonen selv fik også en god oplevelse:

– Det var fedt, siger han kort.

Rygaard Andersens store forcer er hans spilforståelse, men også hans hurtige indlæringsevne, samt at han er høj, spilintelligent og omstillingsparat.

Udover Crystal Palace og Charlton, har også Tottenham ønsket at se keeperen til en prøvetræning.

In this article