Boilesen tilbage på træningsbanen

Nicolai Boilesen trænede i dag med holdkammeraterne i Ajax, efter danskeren har misset to kampe som følge af den hjernerystelse, han pådrog sig i Danmarks kamp mod Portugal.

Nicolai Boilesen blev ramt af en hjernerystelse, da Danmark tabte til Portugal i EM-kvalifikationen, og det uheld har holdt ham ude af Ajax’ to kampe mod Twente og Barcelona.

I dag var Boilesen dog tilbage på træningsbanen, hvor han var fuldt med i en let omgang træning efter gårsdagens nederlag på 3-1 til Barcelona i Champions League.

Magasinet Voetbal International skriver dog, at Boilesen stadig er tvivlsom til weekendens kamp mod Go Ahead Eagles.

In this article