FC Midtjyllands Pione Sisto kan se frem til at blive dansk statsborger omkring nytår.
Pione Sisto Ifolo Emirmija. Det er navnet på den 19-årige knægt fra Herning, som hele fodbolddanmark taler om grundet hans gang på gang sublime præstationer for FC Midtjylland i Superligaen.
Men det er ikke det eneste samtaleemne omkring hans person. Det har længe været et spørgsmål om tid, før det sudansk fødte midtbanees kunne få den ærefulde tilladelse som det er at tørne ud for det danske landshold, men nu ser de sidste detaljer altså ud til at falde i hak.
Således figurerer offensivspilleren på den indfødsretsliste, som netop er blevet offentliggjort. Når listerne er blevet set igennem af Folketinget, kan Pione Sisto officielt kalde sig dansk statsborger. Denne proces ventes at vare til omkring nytår.