Højbjerg nomineret til Golden Boy-prisen

 

Pierre-Emile Højbjergs præstationer er ikke gået ubemærket hen – Bayern München-talentet er nomineret til fornem pris

Pierre-Emile Højbjergs præstationer i Bayern München-, samt landsholdstrøjen er ikke gået ubemærket hen. Danskeren er nemlig en af de nominerede til Golden Boy-prisen.

Vinderen af prisen, som tidligere er vundet af nuværende storspillere som Lionel Messi, Cesc Fabregas og Wayne Rooney, bestemmes af sportsjournalister fra de største fodboldaviser i Europa. Deres job er at stemme på den U21-spiller de mener har imponeret mest over en sæson. Hver avis nominerer fem spillere og én af de spillere er altså Højbjerg.

Det bliver dog ikke let for Højbjerg, at vinde prisen, da 40 andre er nomineret, bl.a. talenter som Adnan Januzaj, Raheem Sterling og Gerard Deulofeu.

Vinderen sidste år var Juventus’ Paul Pogba.

In this article