Karakterer: Danmark U19 – Ukraine U19

En solid 1-0-sejr til Danmarks talentfulde u19-landshold over Ukraines ditto, blev udfaldet på en kold og stille aften på Roskilde Idrætspark. D’ BOLD var til stede, og har vurderet spillernes præstation.

Daniel Iversen – 7: Esbjerg-keeperen stod en solid kamp, hvor han dog havde begrænset arbejde. Et sløvt ukrainsk angreb blev sjældent farlige, men da de gjorde var Iversen på sin plads. Få fejl, blandt andet et sløjt udspark direkte til modstanderen gør at vi slutter på et 7-tal.

Magnus Pedersen – 7: En fornuftig kamp af OB-forsvareren. Pedersen var på sin plads, da danskerne havde brug for det.

Joachim Andersen – 12: En flot kamp af Twente-forsvareren, som med en usædvanlig ro, enorm styrke og lederevner sikrede et rundt nul under det ukrainske flag på måltavlen. Den flotte indsats blev kronet med et flot frisparksmål – hans første landskampsmål nogensinde – og det førte den tidligere Midtjylland-dreng til topkarakter, og fortjent titel som kampens spiller.

Ole Bisp Rasmussen – 7: Spillede sammen med det øvrige forsvar også en finurlig kamp uden de store problemer. Det pres de kom under midtvejs i første halvleg, kom de flot ud af.

Mads Pedersen – 10: En flot indsats af den unge angrebsivrige venstreback. FCN-backen var god i sine offensive løb – både med og uden bold.

Jens J. Thomasen – 4: OB-spilfordeleren havde en nogenlunde kamp, hvor han gjorde, hvad han skulle, men så heller ikke mere. Desværre var der dog nogle fejlafleveringer på midten, hvilket resulterer i en middelkarakter.

Jeppe Hansen – 7: Sammen med Thomasen udgjorde Hansen en midtbane, der sørgede for ro på midtbanen og nogle fornuftige pasninger.

https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Olesen – 10: Var udfordrende i flere aktioner af kampen. Olesen var blandt andet også manden der, i første halvleg, blev nedlagt udenfor modstandernes felt, hvortil ukrainerne fik gult kort, og hvor Joachim Andersen efterfølgende sparkede kuglen i kassen.

Robert Skov – 4: Var ikke imponerende oppe foran for danskerne. Kom til få chancer, og skabte ikke meget.

Rezan Corlu – 10: Var i den grad den mest livlige i kampen – både af danskerne og ukrainerne. Flere farlige aktioner lige udenfor – og indenfor – ukrainernes felt. En god kamp for 97’eren fra Brøndby. Havde en enorm afbrænder i anden halvleg, som, hvis han havde scoret, havde fået topkarakter på.

Jannik Pohl – 10: Den unge AaB-angriber var en spændende mand at følge i det danske angreb. Pohl kom til mange chancer, og blev også farlig i flere omgange. Desværre fik han aldrig bolden i kassen, hvilket trækker ned.

Der er kun vurderet ud fra de spillere der startede på banen. Udskiftere er altså ikke vurderet.

Om karaktergennemsnitter bliver ligeså højt lørdag, når de to hold støder sammen igen i Ballerup, er ikke godt at vide, men lad os håbe det forløber sådan.

In this article