Yussuf Poulsen spillede alle 90 minutter, da RB Leipzig tabte med 1-0 til oprykningskollegerne fra Darmstadt.
Darmstadt rykkede sammen med Heidenheim og Leipzig op i 2. Bundesliga i sidste sæson. Og i dagens kamp mellem de to oprykkere var det hjemmeholdet, der kom bedst fra start. Dominik Stroh-Engel headede allerede efter fem minutter Darmstadt foran på Marcel Hellers indlæg. 1-0.
Herfra var det Leipzig og Poulsen, der tog teten i kampen. Danskeren var med i flere gode opspil og fik også afsluttet nogle gange, uden dog at opnå det håbefulde resultat.
I anden halvleg lagde Leipzig et tungt pres på at få udligningen ind. Men Poulsen og co. lykkedes ikke med missionen om point og rykker med 1-0-nederlaget ned på en foreløbig sjetteplads inden rundens andre kampe spilles. FC Heidenheim slog nemlig samtidig St. Pauli med 3-0, og rykker sammen med Darmstadt forbi Leipzig i tabellen.