Boilesen klar mod Barcelona

Flere skader og uheld har plaget Nicolai Boilesen, og senest har maveonde sat en stopper for fodbolden, men nu meldes danskeren klar til Barcelona-brag.

Først var det en hjernerystelse der drillede Nicolai Boilesen, og i weekenden udgik den danske venstreback fra Ajax’ kamp mod Dordrecht med maveonde, men det ser ud til, at Boilesen er klar til onsdagens Champions League-kamp mod Barcelona.

I den første kamp mod Barcelona i dette års Champions League var Nicolai Boilesen ikke med, på grund af den førnævnte hjernerystelse, men Ajax’ træner, Franck de Boer, mener, at danskeren er klar til retur-kampen.

– I træningen så han god ud, siger Frank de Boer på et pressemøde før kampen mod Barcelona.

Nicolai Boilesen fik debut for Ajax i 2011, men mange skader har gjort, at danskeren kun har spillet 37 kampe for hollænderne på mere end tre år.

In this article