Spilletid i Fiorentina bliver det ikke til for Kenneth Zohore, så angriberen skal udlejes igen i foråret, fortæller spillerens agent.
Kenneth Zohore var i sidste sæson udlejet til Brøndby, mens han i efteråret har været hos IFK Göteborg. Her er lejeaftalen nu udløbet, så i januar kan Zohore igen se frem til at skulle udlejes.
– Det vi ved er, at han skal lejes ud igen i januar, og derudover snakker vi om en forlængelse af hans kontrakt. Det absolut vigtigste er at han får kontinuerlig spilletid, men om det bliver et lån eller han købes fri, eller om han forlænger med Fiorentina, er svært at sige, siger agent Darryl Powell ifølge bold.dk til FotbollDirekt.
Ifølge agenten har tre klubber vist interesse for 20-årige Zohore. En fra Serie B, en fra The Championship og Hammerby fra Sverige. Den svenske klub afviser dog, at de har drøftet Zohore.