Dansk talent faldet godt til i PSV

Mathias Bonde skiftede fra et halvt år AGF ud med den hollandske storklub PSV Eindhoven. Her er han faldet godt til.

Blot 16 år gammel og allerede taget væk hjemmefra. Mathias Bonde skiftede i sommers de trygge rammer hjemme i Aarhus ud med en tilværelse i den hollandske by Eindhoven, hvor han nu spiller for topklubben PSV Eindhoven. Efter et godt halvt år er den unge dansker faldet godt til i det hollandske, både på og uden for banen.

– Jeg er faldet godt til på banen, og det er nogle gode drenge, som jeg spiller med. Jeg har også flyttet mig på nogle punkter i forhold til min udvikling, men jeg glæder mig til at skulle i gang med min ’anden start’ hernede, hvor der er lidt mere ro på, siger Bonde til stiften.dk.

– De havde en klar plan for mig, hvordan de så mig som spiller, og hvad jeg skulle udvikle. Det fungerer rigtig godt, og vi har et løbende samarbejde, hvor de er rigtig gode til at tage hånd om min udvikling, og det betyder rigtig meget.

Mathias Bonde spiller i øjeblikket på klubbens u-17 hold.

In this article