Nicolaj Thomsen: Holland ville være fint

Nicolaj Thomsen vil gerne til udlandet, og han synes selv, at Holland ville være et fint sted at starte.

Nicolaj Thomsen karriere er gået frem ad med stormskridt, efter danskeren først slog igennem for AaB. Siden han forlængede sin kontrakt med Aalborg-klubben i april 2013, er han blevet en vigtig brik på AaBs hold, og han har endda fået landsholdsdebut.

Derfor er det heller ikke uforståeligt, at AaB gerne vil forlænge med den 21-årige dansker. Han har dog ikke været nem at forhandle med, med nu afslører han, hvad der kan lokke ham.

– En (frikøbs-, red.)klausul vil gøre en ny kontrakt noget mere attraktiv, men jeg har ikke på fornemmelsen, at AaB vil holde på mig mod min vilje, siger Thomsen til bt.dk

Thomsen bekræfter også, at der ikke er nogen frikøbsklausul i hans nuværende kontrakt.

– Det er der slet ikke i den nuværende. Den blev skrevet for lang tid siden, og der virkede det ikke aktuelt, at det kunne komme på tale med en tur til udlandet.

Flere udenlandske storklubber er blevet kædet sammen med Nicolaj Thomsen, men selv ved han godt, at han skal passe på med for store skridt.

– Jeg tænker, Holland vil være et rigtigt fint sted at komme hen, men det kommer selvfølgelig an på, hvilken klub der henvender sig. Jeg er i hvert fald ikke interesseret i at komme til et sted, hvor jeg havner på bænken.

–  Det er en stor drøm for mig at komme til udlandet, og jeg håber, jeg kan prøve det af snart. AaB er også interesseret i, at jeg skal tage det næste skridt, men hvornår det hele passer sammen er svært at sige. Det kan være om et år eller halvandet.

Nicolaj Thomsen kom allerede til AaB som ungdomsspiller, og siden han debuterede i 2012 har han spillet 91 kampe for nordjyderne.

 

 

In this article