AC Horsens-talent: Jeg skifter til FCM

Den nu tidligere AC Horsens U19-målmand, Andreas Raahauge, fortæller til D’ BOLD, at han er skiftet tilbage til FC Midtjylland.

Andreas Raahauge udtaler til D’ BOLD, at han er skiftet fra AC Horsens talentafdeling til FC Midtjyllands talentakademi. Den 17-årige målmand, som før har været til prøvetræning i flere engelske klubber, er dermed vendt hjem til FCM, hvor han spillede, inden han tog til Horsens.

– Jeg skifter til FCM, fordi der har været en kedelig situation i AC Horsens, da økonomien har været presset, og man ikke vidste om ungdomsafdelingen kørte videre i AC Horsens efter den 1 januar 2015, fortæller Raahauge til dbold.dk.

Han fortæller samtidig, at hans fortid hos ulvene, også var en af grundene til, at valget faldt lige netop der.

– Ja, det har det helt klart. Fordi jeg kender mange af spillerne, og jeg husker, at det var en fantastisk træningskultur, da jeg spillede i FCM som u14 og u15 spiller.

AC Horsens udmeldte i en pressemeddelelse søndag d. 4. januar, at klubben havde skaffet kapital nok, til at fortsætte endnu tre år, dog i en reduceret form. Det får dog ikke den unge målmand til, at fortryde sit skifte.

– Nej det gør jeg ikke. Selvom det har været svært, at skulle sige farvel til en klub, som været en stor del af ens ungdomstid som fodboldspiller, udtaler Raahauge.

Han tror på, at FC Midtjylland kan hjælpe ham i den rigtige retning i fremtiden.

– Jeg tror FCM kan tilbyde en hel masse i forhold til min træning, og samtidig har FCM gode spillere, som kan udfordre en til hver træning, siger den unge målmand til D’ BOLD.

Den 17-årige målmand var i AC Horsens i tre år, inden han skiftede tilbage til FC Midtjylland, og har før været udtaget til de danske U17- og U18-landshold.

In this article