FCK-talent: Jeg vil have minutter i benene

FCK-talentet Mikkel Wohlgemuth har fået det meste af efterårssæsonen ødelagt af en korsbåndsskade, men har som mål at få Superligakampe for Løverne.

Det var utroligt grimt da Mikkel Wohlgemuth sidste år knækkede sammen i en vending, hvor knæet sagde knæk og hvor korsbåndet røg for anden gang. Men nu er det unge talent tilbage på træningsbanen, hvor han hører hjemme. Og talentet er overrasket over hvor godt hans knæ har det.

– Jeg føler mig selvfølgelig ikke helt på fuld styrke endnu, men jeg er rigtig fint på vej. Man kan godt sige, at jeg er lidt overrasket over, hvor godt det er gået indtil videre i opstarten med hensyn til knæet og selve niveauet til træningen.

Dette udtaler den 19-årige til D’ BOLD.

Og han midtbanespilleren har da også et stort personligt mål om at komme tilbage i topform, og tror på spilletid, når han er deroppe af:

– l spilletid er min forventning først og fremmest at komme i truppen og derfra håbe på minutter. Men selvfølgelig, hvis jeg er på 100%, håber jeg da at spille på et tidspunkt.

Mikkel Wohlgemuth har ikke fået nogle kampe i indeværende sæson, men fik sin debut mod Randers helt tilbage i 2013, hvor han endda startede inde.

In this article