Kun 17-årige Mikkel Duelund og 18-årige Jonas Gemmer er blevet rykket permanent op i FC Midtjyllands Superligatrup.
Mikkel Duelund og Jonas Gemmer på henholdsvis 17 og 18 år, har på det seneste skiftevis været med oppe på FC Midtjyllands førstehold. Nu har begge spillere bevist deres værd, og er blevet en permanent del af truppen.
– Det er to meget forskellige typer. Gemmer er den hårdtarbejdende og duelstærke type, der sørger for at gøre sine holdkammerater gode. Han er en oprydder med en god fod, der kan spille de simple afleveringer og holde flow i spillet, siger ulvenes cheftræner Glen Riddersholm til bold.dk og tilføjer:
– Duelund er mere spiller, der kan lave det ekstraordinære på et individuelt niveau og på den måde være en afgørende spiller på dagen. Begge har et superlovende potentiale, men der er også en lang vej foran dem, inden de er etablerede seniorspillere.
Begge spillere er oven i købet kun førsteårs spillere på Midtjyllands U19-hold, men har vist sig, at være gode nok til førsteholdet.