I Heerenveen hilser man selvsagt nyindkøbte Younes Namli velkommen. Klubbens tekniske direktør forklarer, at det giver hollænderne flere muligheder offensivt.
Younes Namli skiftede i går officielt til den hollandske klub Heerenveen, og klubbens tekniske direktør Hans Vonk hilser danskeren velkommen.
Ifølge direktøren, så giver Namli, der skifter fra 1. divisionsklubben AB, flere muligheder offensivt.
– Younes er en meget velkommen forstærkning. Han gør, at vi nu har flere muligheder rent offensivt, siger Hans Vonk ifølge tipsbladet.dk.
Namli har skrevet under på en to-et-halvt år lang kontrakt med klubben fra Æresdivisionen, og her kan han se frem til at blive holdkammerat med danskerne Thomas Dalgaard og Stefan Gartenmann.