Køge forlænger med ungt talent

HB Køge har forlænget med unge Emil Skovbo, og rykket ham op fra U15- til U17-holdet.

HB Køge har valgt at forlænge med det unge talent, Emil Skovbo, i tre år, og rykket ham op på klubbens U17-hold, fra U15-holdet allerede seks måneder før tid.

– Emil Skovbo er en fysisk stærk og spillende midterforsvarer, der er god til at læse spillet. For sin alder er han en komplet spiller, der har alt hvad der skal til for at kunne udvikle sig til højeste niveau, roser U17-træner, Steen Knudsen.

Klubbens sportschef, Jesper Sommer, bakker op om Knudsens holdning til det unge talent.

– Emil er et stort talent, som HB Køge forventer sig meget af, og derfor er det glædeligt at vi sammen med Emil har lavet en tre-årig kontrakt så han kan fortsætte sin udvikling her i klubben, udtaler Sommer.

Unge Skovbo har tidligere været udtaget til DBUs Future-landshold, som giver unge spillere, der er lidt mindre i forhold til andre spillere i deres aldersgruppe, en chance for at vise, hvad de kan på landsholdet.

In this article