Efter en skadespause er Matti Lund blevet overflødig i Pescara og lejes nu ud til ligakonkurrenten Perugia.
Matti Lund Nielsen nåede i efteråret ikke at spille mere end 6 kampe i Serie B, før han blev skadet. Nu er den 26-årige midtbanespiller atter skadesfri, men i stedet for en high five fra ledelsen fik han en invitation til at forlade klubben.
Denne opfordring imødekom han hurtigt, og allerede efter få timer var aftalen med Perugia på plads.
Allerede på lørdag kan Matti Lund Nielsen få sin debut, når Perugia skal en tur til Catania for at forsøge at avancere fra deres øjeblikkelige 12.-plads i Serie B.