FC Midtjylland bekræfter nu på deres hjemmeside, at Andreas Raahauge er skiftet fra AC Horsens til FC Midtjylland.
17-årige Andreas Raahauge er nu officielt fortid i AC Horsens’ vaklende talentafdeling. Den unge målmand skal nu spille for FC Midtjyllands U19-hold. En klub han før har været i, hvilket også har givet motiv til, at flytte lige netop der hen igen, som han udtalte til D’ BOLD tidligere på ugen.
– Ja, det har det helt klart. Fordi jeg kender mange af spillerne, og jeg husker, at det var en fantastisk træningskultur, da jeg spillede i FCM som u14 og u15 spiller, fortalte Raahauge til dbold.dk tidligere på ugen.
Raahauge uddyber dog situationen en smule til klubbens hjemmeside, der nu har offentliggjort skiftet.
– Da jeg spillede U14, var Kent Tornøe en af dem, som betød meget for mig. Det samme gjorde Kresten Vedstesen, Jan Asmussen og Søren Bjerg, mens jeg også har udviklet mig meget i Horsens, hvor min målmandstræner har hjulet mig meget, fortæller Andreas Raahauge til FC Midtjyllands hjemmeside.
FC Midtjylland er også glade for ankomsten af den unge målmand, som skal være med til, at øge konkurrencen på målmandsposten, da han har stået på mål for samtlige ungdomslandshold og været til prøve træning i England over flere gange.
– Vi får en dygtig målmand i årgang 97, som har stået på samtlige ungdomslandshold. Han er en dedikeret målmand, som er i en god udvikling, og han skal være med til at skabe konkurrence blandt målmændene på Akademiet, siger akademichef, Flemming Broe.