Schöne ønsket af Moskva-klub

Lasse Schöne er pludselig blevet ønsket af en russisk topklub, som gerne vil hente danskeren ind til januar. Schönes agent udelukker dog et skifte i det igangværende transfersvindue.

Lasse Schöne har igen i denne sæson været uhyre vigtig for Ajax og har stået for seks scoringer i Æresdivisionen. Hans kontrakt med Ajax Amsterdam udløber dog til sommer, hvilket gør den danske landsholdsbobler eftertragtet hos andre klubber. En af de klubber spiller deres hjemmekampe i storbyen Moskva i det kolde Rusland.

Lokomotiv Moskva er nemlig ifølge det russiske medie Izvestia interesseret i at hente Lasse Schöne til klubben allerede i dette transfervindue. De er klar på at betale i mellem 22 og 37 millioner kroner for at hente danskeren til Rusland.

Dette er dog ikke aktuelt, fortæller Schönes agent, Rob Groner, der også har bekræftet interesseren fra Rusland.

– Interessen stammer i øjeblikket fra flere europæiske ligaer. Vi har haft kontakt med et hold fra Rusland, men jeg kan ikke bekræfte navnet på klubben. Men det er ikke mere end bare snak. Jeg kan roligt sige, at Schöne ikke forlader Ajax denne vinter. Hvad der sker til sommer, er svært at sige, fortæller Rob Groner til Izvestia.

Ajax har også udtrykt, at man regner med at forlænge med 28-årige Schöne.

In this article