U21-landsholdet besejret af kinesere

Det danske U21-landshold kom foran, men måtte til sidst se sig besejret af Kinas U23-mandskab i en testkamp med resultatet 2-1.

I fredags var det danske U21-landshold i aktion imod rumænske Dinamo Bukarest. Der blev det til en overbevisende sejr på hele 7-1. I dag skulle det danske ungdomsmandskab så spille deres anden og sidste testkamp på deres træningslejr i Tyrkiet.

Dagens modstander var det Kinesiske U23-landshold, som viste sig at være en for stor mundfuld for de danske tropper der kun bestod af Superliga-spillere.

Danmark kom i front, da Brøndby-spilleren Christian Nørgaard skød bolden i nettet fra kanten af feltet kort før pausen på oplæg af FC Københavns Danny Amankwaa.

Kineserne fik dog med godt 10 minutter tilbage på uret vendt opgøret på hovedet. I det 78. minut udlignede kineserne på et flot skud, som sendte bolden helt op i hjørnet uden chance for AGFs Thomas Hagelskjær, der var blevet kastet for løverne i anden halvleg. Få minutter senere sendte kineserne med et skud fra distancen danskerne til tælling.

Det danske u21-landshold skal til sommer spille med til EM i Tjekkiet.

In this article