Jannik Vestergaard må indrømme, at det bliver svært at sige farvel til Hoffenheim, hvor han har tilbragt de sidste fem år.
Kicker kunne mandag eftermiddag bekræfte at den danske midterforsvarsspiller Jannik Vestergaard skiftede sin tyske Bundesliga-klub Hoffenheim ud med Werder Bremen, som også er at finde i den bedste tyske række.
Jannik Vestergaard var ifølge den tyske avis røget ud i kulden i Hoffenheim og at klubben gerne ville af med danskeren. Mindre end et døgn efter, er han nu blevet offentliggjort som Werder Bremen-spiller.
Den tidligere Brøndby-spiller har scoret en kontrakt, som kører frem til sommeren 2018. Danskeren indrømmer at det er et vemodigt at skulle sige farvel til klubben.
– Det er ikke en afsked, der falder mig let. Jeg har meget at takke Hoffenheim for, og jeg har haft nogle spændende år i klubben, fortæller Jannik Vestergaard til Hoffenheims hjemmeside.
Også Alexander Rosen, sportsdirektør i Hoffenheim, har også kommenteret på danskerens afsked. Han takker danskeren for sine flotte præstationer og markante udvikling.
– Jannik har taget et vigtigt skridt i sin karriere her i klubben. Han har taget skridtet fra ungdomsspiller til landsholdsspiller, udtaler han.
Jannik Vestergaard spillede 71 kampe i den blå og hvide trøje.