Augsburg kan ånde lettet op: Højbjerg hurtigt tilbage

Pierre-Emile Højbjerg udgik af weekendens Bundesliga-kamp, men danskeren er allerede tilbage på træningsbanen i denne uge.

Pierre-Emile Højbjerg slipper for en periode på sidelinjen efter, at han i weekendens kamp mod Werder Bremen udgik med en skade. Det fortæller pressetalsmand for Augsburg Dominik Schmitz.

I Augsburgs opgør mod Bremen i weekenden måtte danskeren forlade banen efter at have støt sammen med en modstander.

– Pierre-Emile Højbjerg har fået et slag, der har givet en lille, indre blødning, men han vil allerede i denne uge indgå i træningen sammen med resten af holdet, siger Dominik Schmitz til bt.dk.

Højbjerg er udlejet til Augsburg i resten af sæsonen, eftersom mulighederne for spilletid i Bayern München ikke var tilfredsstillende.

Klubben ligger nummer fem i Bundesligaen efter 21 kampe. Werder Bremen vandt weekendens opgør 3-2, og på lørdag tager Augsburg hjemme imod Bayer Leverkusen.

In this article