Der er stor konkurrence om pladsen som venstreback for Brøndby. To unge spillere kæmper om pladsen.
Faktisk tyder noget på, at Da Silva, der er 20 år gammel, nu har overhældet sin jævnaldrende konkurrent indenom kapløbet. Imens Durmisi var på træningslejr med U21-landsholdet i januar greb Da Silva nemlig chancen, og gav dermed Brøndby-træner, Thomas Frank, yderligere hovedpine.
Selv mener Patrick Da Silva, at konkurrencen mellem ham og Durmisi er helt lige.
– Et par gange om ugen efter træningerne taler jeg med Thomas Frank. Hvis der er noget jeg kan gøre bedre, så snakker vi altid om det efter træningerne. Selvfølgelig evaluerer han også med mig og Riza (Durmisi, red.) om hvor vi står. Vi ved godt, at vi har en helt lige kamp, siger Patrick Da Silva til 3point.dk og fortsætter:
– Jeg tror det bliver marginaler, der afgør hvem af os der spiller.
Patrick Da Silva har fået størstedelen af spilletiden i træingskampene som optakt til resten af sæsonen. I morgen spiller Brøndby sidste træningskamp mod New York City FC inden Superliga-start om en uge.