Denne aften har Danskerfredag og D´BOLD interviewet den unge AaB-kant, Frederik Børsting. Den 20-årige kant rykkede i sommers op i førsteholdstruppen og har spillet et par kampe for de forsvarende mestre, AaB. Den løbestærke kant er dog helt klar i sine mål for sæsonen: “Jeg vil gerne være mere afgørende. Være en del af målene vi kommer til at score. Det kunne da også være dejligt at putte en eller to i kassen selv”.
Danskerfredag og D´BOLD bringer her til aften en interview med den løbestærke AaB-kant, Frederik Børsting. Børsting jagter for alvor hans gennembrud og det vil han rigtig gerne være med til i resten af sæsonen.
– Jeg vil som sagt gerne være mere offensivt afgørende. Jeg vil gerne være med i målene, med assist og også helst et par mål selv. Vi går efter at komme til udlandet og spille, fx. i Europa League.
Før sæsonen var Børsting en af de mest lysende talenter i AaBs trup og han fortæller også om hans bedst fodboldmæssige tid.
– Andet-års U-17 tror jeg nok. Det var der jeg begyndte at blomstre, hvis man kan sige det sådan.
Han forklarer og hvad han kan så godt og hvad han halter mere med. Han fortæller også hvad han vil bygge mere på sit spil.
– Jeg er ret god til at løbe. Min løbevilje. Jeg er knapt så stærk fysisk. Jeg vil som sagt også være bedre offensivt, så det er primært hvad jeg bygger på i øjeblikket.
Selvom fysikken halter, er der dog en bestemt liga som den 20-årige kant gerne vil spille i.
– Selvom min fysik halter, vil jeg gerne til England at spille. Der får man lov til at gå til den og spille lidt hårdere. Det kunne være stort at spille for Arsenal. Det er mit favorithold, men det er en drøm at en dag at komme til England og spille.
AaB ligger ikke i toppen i ligaen i år, men ifølge Børsting er der en positiv og en negativ grund til at “the double” vinderne fra sidste sæson ikke er i toppen endnu.
– Vi har fået en hel masse unge spillere op, bl.a. mig, og det er både positivt og negativt, da vi måske ikke er spillet ordentligt sammen endnu, men det er meget positivt at vi har fået ungdomsspillerne op og vel og mærket også kan få noget ud af arbejdet. Så det er positivt og negativt.
Selvom sæsonen ikke er gået efter planen har AaB selvfølgelig stadig mål for sæsonen. Børsting betegner dog også opgaven som svær imod en masse konkurrenter.
– Vi går som sagt efter at komme til udlandet og spille, men der er hård konkurrence. Der er jo Brøndby IF og bare generelt holdene fra tredjepladsen og helt ned til ottendepladsen. Vi ligger meget tæt i ligaen og alle holdene har en chance for at komme i Europa.
Den unge kant har tidligere spillet for RKG Klarup og skiftede derfra til AaB. I AaB jagter han nu sit gennembrud for alvor og gad vide om den igangværende halvsæson er et skridt op af stigen mod gennembrudet.