Kasper Larsen: Kasakhstan er et trin op

Kasper Larsen mener, at han med sit skifte til kasakhisk fodbold tager et skridt op ad karrierestigen i forhold til niveauet i Superligaen.

I tirsdags blev det offentliggjort, at Kasper Larsen forlader OB til fordel for et set med danske briller utraditionelt ophold hos de kasakhiske mestre fra FC Astana. Selvom transferen kun er på lejebasis, har overgangen vakt opsigt i de hjemlige medier.

Rent sportsligt burde der ikke være meget at komme efter i den kasakhiske liga. Således er det kun en gang i historien lykkedes for et kasakhisk hold at kvalificere sig til et europæisk gruppespil. Alligevel er Kasper Larsen overbevist om det høje niveau i den klub, som han skal tilbringe det næste år i.

Holdet spiller på et højt niveau. De spiller possessionfodbold og spiller på et højt niveau også teknisk, fortæller han til D’BOLD og tilføjer:

– Indtil videre vil jeg mene, at det klart er et trin op for mig. Men nu må tiden vise hvad der sker.

Den 22-årige midterforsvarer understreger desuden, at pengene også var blandt de udslagsgivende argumenter, da afgørelsen blev truffet.

Jamen alt skal passe sammen. Det er en økonomisk flot aftale, plus at det med at spille europæisk fodbold tiltalte mig!

Der går dog lidt tid, inden vaskemaskinen hjemme hos Kasper Larsen atter skal sættes på 30 graders kamptrøjevask. Således går den nye sæson i Kazakhstan Premier League ikke i gang før den 4. april.

 

 

 

In this article