Mikkel Jensen imponerede i Rosenborg

FC Nordsjællands Mikkel Jensen, var været til prøvetræning i norske Rosenborg, hvor han har givet klubben en god oplevelse.

Mikkel Jensen var i efteråret udlejet til FC Roskilde fra FC Nordsjælland. Nu har han været til prøvetræning i Rosenborg de sidste to uger.

Svenske Jacob Une Larsson var også til prøvetræning i klubben, i samme periode som Jensen. Det er endnu usikkert, om den norske topklub vil smide en kontrakt efter den unge FC Nordsjælland-spiller.

– Vi har taget dem hertil for at se på dem og vurdere. Begge gjorde et godt indtryk, fortæller Rosenborg-træner, Kåre Ingebrigtsen, til rbkweb.no.

– Nu har vi fået en mulighed for at se på ham. Som du ved, er penge ikke lige det, vi har mest af. Så vi må se, hvad vi gør, fortsætter træneren.

Rosenborg har dog allerede tre danskere i truppen, så Mikkel Jensen vil ikke være den eneste, hvis et skifte bliver aktuelt.

In this article