Et af sommerens mest overraskende køb var Younes Namli, der skiftede til hollandske Heerenveen. Nu fortæller Namli i hollandsk avis, hvorfor ingen Superligaklubber bød på ham.
Det var et af transfervinduets helt store overraskelser, da Younes Namli tidligt i Januar valgte at skifte den vante halvtidsprofessionelle tilværelse i Gladsaxe-klubben AB ud med en fuldtidstilværelse i Æresdivisionen og Heerenveen. Søndag fortæller Younes Namli i et stort interview med den hollandske avis Leeuwarder Courant, hvorfor han ikke spillede i en større dansk klub,og fortæller blandt andet hvordan han igennem årene er blevet opfattet som et problem.
“De fleste klubber troede at jeg havde et adfærdsmæssigt problem, ligesom mange drenge med min baggrund har”, fortæller Namli der selv har rødder fra det nordafrikanske land Marokko.
Senere fortæller Namli at det kun var AB i Danmark, der turde tage chancen med ham, hvilket ingen Superligaklubber har turde. Og 53 kampe senere var danskeren til prøvetræning i Heerenveen, hvor han gjorde det så godt, at han kæmpede sig til en kontrakt.
Namli har i denne sæson fået tre kampe for Heerenveen. Senest sidste søndag, hvor han fik de sidste ni minutter i “Det Frisiske Derby” som Heerenveen tabte med 2-1 til SC Cambuur. Heerenveen spiller igen tidligt søndag mod Groningen, og her starter Namli på bænken.