Rezan Corlu fra Brøndby IF er en ud af fire U18-spillere, der er blevet udtaget til U19-landsholdets kampe i Montenegro, hvilket han glæder sig rigtig meget til.
Brøndby Ifs U19-spiller, Rezan Corlu, er blevet udtaget til det danske U19-landshold, til trods for, at angriberen normalt spiller U18. U19-landsholdet skal i starten af marts til Montenegro, hvor de skal spille to træningskampe, inden de skal til Elite Round i Frankrig, hvor de kan kvalificere sig til EM. Det er ifølge unge Corlu en store ære, at spille i rødt og hvidt.
– Det er altid en kæmpe ære, at blive udtaget til landsholdet og repræsentere sit land. Men at det så er med en årgang over, giver et stort skulderklap, og gør selvfølgelig, at niveauet er en del højere. Men det har jeg det fint med. Det er en kæmpe fornøjelse at spille i rødt og hvidt, så jeg er utrolig glad for udtagelsen, udtaler Corlu til dbold.dk.
Men Rezan Corlu er ikke den eneste U18-spiller, der er blevet udtaget til U19-landsholdet. Hans ligakonkurrent fra FC Midtjylland, Mikkel Duelund, der ifølge flere udenlandske medier er et af de største talenter i verden, er også udtaget til de to kampe mod Montenegro. En udtalelse, som spilleren, der lige er blevet rykket op på FC Midtjyllands førstehold, glæder sig over.
– Jeg synes det er rigtig fedt. Jeg glæder mig rigtig meget over muligheden, og så må vi se hvad der sker derfra. Jeg vil i hvert fald nyde det og give alt hvad jeg har, fortæller Duelund til D’ BOLD.
Også forsvarsspilleren Stefan Gartenmann, der til dagligt spiller i hollandske SC Heerenveen, har fået en plads på holdet, hvilket han naturligvis glæder sig rigtig meget over.
– Jamen det er da dejligt at få genvalg. Det viser, der er nogen, der er tilfredse med de præstationer, jeg har leveret, og det er selvfølgelig altid fedt, at spille i rødt og hvidt. Så nu glæder jeg mig bare til nogle forhåbentlig gode dage i Montenegro med højt fodboldmæssigt niveau, fortæller det unge forsvarstalent til dbold.dk.
U19-landsholdet skal spille mod Montenegro d. 3. og 5. marts.
Både Rezan Corlu og Mikkel Duelund er på ”Efterårets hold” i den danske U19-liga, kåret af D’ BOLD i samarbejde med Tonsser.