I dag har D´BOLD og Danskerfredag haft fat i det unge Brøndby IF-talent, Magnus Häuser Nielsen. Magnus Häuser Nielsen er 16 år gammel og spiller i U/17-ligaen. Magnus er et af dit store talenter i dansk ungdomsfodbold, men han er ganske kølig i sit svar til den positive snak: “Jeg er startet rigtig godt ud i foråret, med tre mål og to assists i tre kampe og har spillet godt i alle kampe og jeg skal bare holde det høje niveau og selvfølgelig bygge endnu mere på i de næste kampe.”
I denne uge har Danskerfredag og D´BOLD haft fat i den 16-årige Brøndby IF-spiller, Magnus Häuser Nielsen. Magnus er et af Brøndbys store talenter og spiller til dagligt i U/17-ligaen, hvor de lige nu ligger to point efter Esbjerg fB på førstepladsen, men vestegnens drenge har en kamp til gode. Brøndby slog i sidste runde netop Esbjerg fB og den offensive midtbanespiller taler også ud om hvad han synes om Brøndbys chancer i ligaen.
– Jeg synes de er virkelig gode. Vi har startet foråret ud med tre kampe og en målscore på 14-2. Hvis vi bliver ved med at være ydmyge og arbejde knaldhårdt sammen som et hold, er jeg ikke et sekund i tvivl om at vi har kæmpe chancer for at hive guldet hjem. Men hvis vi begynder at spille for os selv og ikke holdet, kan det hurtigt gå galt. Så vi skal fortsætte som vi gør nu.
Den gode placering i tabellen er også med til at skabe gejst i en trup. Häuser fortæller her hvad han synes er godt omkring truppen og ungdomsholdene i Brøndby.
– Jeg synes alt er godt omkring ungdomsholdene i BIF. Trænerne er gode over hele linjen og spillerne er nogle af de bedste man finder i landet. Her de seneste år har ungdommen i BIF rykket sig enormt meget, og jeg er sikker på det vil fortsætte i den rigtige retning i fremtiden.
Han er sikker på fremtiden for Brøndbys vedkommende. Men hvad med Magnus – hvad ser han som hans mål i Brøndby?
– Det er alt for hurtigt at kommentere på lige nu og her. Jeg har siden jeg var lille drømt om at løbe ind på Brøndby stadion i den blå-/gule trøje. Men jeg har selvfølgelig også en drøm om udlandet.
Häuser fortæller også her om sin store drøm hvor og hvorfor Premier League passer til ham.
– Min store drøm er Premier League. Det er verdens bedste liga og alle kan tabe til alle. Det er ikke ligesom fx La Liga eller Bundesligaen, hvor Barca, Real og Bayern dominerer ligaerne totalt. Derudover er tempoet også højere end noget andet sted. Jeg synes selv jeg passer godt til Premier League på grund af min aggresivitet, arbejdsomhed og samtidig evnen til at være god på bolden. Jeg er en felt-til-felt-type, som er en type alle hold på Premier League har.
Det er en drengedrøm at komme til en af de store ligaer, men Häuser er endnu kun 16 år og mangler stadig sin Superliga-debut. Hvad er hans mål i Brøndby?
– Mit mål er at slå igennem for Brøndbys førstehold. Jeg har allerede været lidt inde omkring holdet, træneren ved hvad jeg står for, men der er stadig en lang vej til Superligadebut. Derefter vil jeg udvikle mig til en profil i Superligaen og forhåbentlig opnå mit ønske om et skifte til en større liga.