FCN har yngste trup i Superligaen

 

FC Nordsjælland har den yngste trup i Superligaen – hele halvandet år yngre end andenpladsen på denne liste

FC Nordsjælland har efterhånden opnået et rygte som klubben i Superligaen, der nyder godt af deres ungdomsspillere. Mange fra klubbens U19-hold bliver rykket op i Superligatruppen og får chancen for at vise sig deres være. Faktisk har Farum-klubben så mange unge spillere i førsteholdstruppen, at truppen nu er kåret til den yngste i ligaen af Tipsbladet, der har lavet en liste over Superligaens trupper fra yngst til ældst.

FC Nordsjællands aldersgennemsnittet ligger kun på 22,9 år – til sammenligning har andenpladsen Brøndby en gennemsnitsalder på 24,5. Altså en betydeligt yngre trup hos FC Nordsjælland sammenlignet med resten af ligaen, hvor vinderen af ældste trup går til FC Vestsjælland med en gennemsnitsalder på 27,7.

Dog kan man ikke give hele æren til de mange ungdomsspillere i truppen, da Superliga-mestrene fra 2012 har sagt farvel til rutinerede spillere i vintertransfervinduet. Det har dog givet chancen til spillere som bl.a. Marcus Ingvartsen, der med sine 19 år er den yngste spiller i truppen, som har fået forårssæsonens to første kampe.

Man kan se de unge styrker i effekt i morgen, da FC Nordsjælland møder SønderjyskE kl. 17 på Farum Park.

In this article