Langtidsskadede Lasse Vigen Christensen er slet ikke tæt på at kunne spille igen, fortæller hans træner Kit Symons.
Lasse Vigen Christensen har fået masser af spilletid under Fulham-træner Kit Symons, og sidstnævnte er blevet belønnet i form af imponerende præstationer af den unge dansker. I de seneste par kampe har 20-årige Lasse Vigen dog siddet ude med en skade, og den ser han ikke ud til at blive kvit lige foreløbig, lyder det fra Kit Symons.
– Lasse er i øjeblikket i Tyskland for at få noget behandling for sin skade, så han er stadig et stykke vej derfra lige pt. Han er ikke tæt på overhovedet, fortæller Fulham-bossen til klubbens hjemmeside.
Lasse Vigen Christensen har i denne sæson spillet 24 ligakampe for Fulham, og her han han tegnet sig for fem scoringer og syv assist.