Neuers målmandstræner til ’PåskeCamp’ med danske målmandstalenter

KD&C holder i starten af påskeferien en målmandscamp i Allerød på Sjælland, hvor de har skaffet verdens bedste målmands tidligere ungdomstræner, Christof Osigus.

– Vi bruger Darren (Darren Hart, red.), og vi kommer nok også til at bruge andre, og som jeg lige har fortalt forældrene, så ønsker vi at give keeperne nogle muligheder for at se, hvordan kan man egentlig også stå på mål, lød det fra Dan Petersen, stifter og målmandstræner i KD&C til dbold.dk til projektets første målmandscamp tilbage i november sidste år.

Og dét, at bruge andre målmandstrænere end engelske Darren Hart, er noget Keepers Development & Coaching har taget til sig, når de afholder en påske camp om et par uger.

Keepers Development & Coaching har nemlig gjort sigt noget af et scoop, når de i påskeferien holder en målmandscamp i Allerød. KD&C har nemlig hentet Manuel Neuers tidligere målmandstræner til, at træne med de unge målmandstalenter.

– Det er med stor stolthed, at vi allerede nu kan præsentere en så stor kapacitet, som Neuers (Manuel Neuer, red.) målmandstræner. Det er et scoop, som vi glæder os til at se i aktion, og få en oplevelse af, hvad der skal til, og hvordan man fra tysk side vurderer sine målmænd, fortæller Dan Petersen til dbold.dk og fortæller, at KD&C fortsat vil prøve at få spændende målmandstrænere til flere af deres camps rundt om i landet.

Den gamle kending, Darren Hart, dukker også op til campen, der går fra d. 29. marts til den 1. april. Hart har en speciel tilknytning til projektet, og har flere gange været ind over de forskellige camps, som KD&C holder.

Hvis du selv er, eller kender en målmand, som spiller mellem U10 og U19, og finder KD&C interessant, kan du finde yderligere oplysninger om campen og projektet her.

In this article