Optakt: Danmark U21 – USA U21

I aften tørner det danske U21-landshold sammen med USA’s største talenter i en træningskamp på Lyngby Stadion. Kampen er danskernes næstsidste, inden U21-EM fløjtes i gang til juni.

Selvom dette kun er en testkamp, vil den altså alligevel have enorm betydning for, hvem der bliver en del af Jess Thorups udvalgte i Tjekkiet til sommer. Thorup har tidligere udtalt, at han arbejder med en enorm bruttotrup, og denne kamp er spillernes sidste chance for at vise, at de fortjener en plads blandt de bedste 23. Den tidligere Lyngby-træner skal udtage truppen senest 7. juni, hvorefter der venter en sidste testkamp mod Sverige.

Det danske U21-landshold har tidligere brugt landsholdspausen til et møde Portugals stærke U21-hold. Den kamp endte 0-0. Jess Thorup har til begge kampe måtte se bort fra en del spillere, som har meldt afbud, heriblandt Andreas Christensen og Lasse Vigen. Til trods for en decimeret har han testet, hvad der ligner stærkeste startformation frem imod sommerens EM, om end Thorup også forventer tilgange fra mere profilerede spillere, som i øjeblikket er i aktion for A-landsholdet. U21-truppen til kampene mod Portugal og USA kan ses her.

Lad os bare være ærlige: På papiret ligner amerikanerne et hold, Danmark bør kunne slå komfortabelt. Det amerikanske A-landshold består i stor udstrækning af spillere, har repræsenteret andre ungdomslandshold, men ikke har været gode nok til disses A-landshold. Et eksempel på dette er Fabian Johnson, som spillede for Tyskland på ungdomsniveau, men måtte erkende, at der var større chance for en amerikansk landsholdskarriere. På trods af fodboldens ekspansion over there, som har fundet sted siden VM i 1994, hvor amerikanerne var værter, er ungdomsholdene således stadig ikke særlig stærke.

Faktisk er USA’s udsendte formelt set slet ikke et U21-hold, men et U23-hold. Dog er den ældste udtagede spiller, Will Trapp, 22 år, så i praksis er der ingen forskel.

Amerikanernes landstræner er østrigske Andreas Herzog, 46, som har en fortid som spiller i bl.a. Bayern München, og sluttede sin karriere i L.A. Galaxy. Herzog har udtaget en 20-mand stor trup, primært bestående af spillere fra den hjemlige liga, MLS. En undtagelse fra dette er én af holdets bedre spillere, højrekanten Jerome Kiesewetter, som til daglig tørner ud for VfB Stuttgarts reserver. Kiesewetter er endnu et eksempel på en spiller, som i erkendelse på manglende potentiale har valgt det amerikanske landshold frem for det tyske. Udover Kiesewetter bør man også holde øje med den offensive midtbanespiller, Luis Gil, samt førnævnte Will Trapp, som har til opgave at dominere den centrale midtbane. USA’s fulde trup ser ud som følger.

Mens Danmark havde problemer med målscoringen mod Portugal, kommer USA fra en offensiv succesoplevelse mod Bosnien & Herzegovina. Amerikanerne vandt med 5-2, og havde endda fem forskellige målscorere. Kampens første målscorer, Jordan Morris, er dog ikke til rådighed i aften, da han har erstattet den skadede eks-AGF’er Aaron Johansson i A-truppen.

Forventede startopstillinger

Danmark (4-2-3-1)

Busk
Scholz – Sørensen – Vestergaard – Da Silva
Thomsen – Nørgaard
Falk – Andersen – Toutouh
Poulsen

USA (4-4-2)
Horton
Sorto – Packwood – O’Neil – Oceguada
Kiesewetter – Trapp – Gil – Lassiter
Hernandez – Rodriguez
Kampinformation
Sted: Lyngby Stadion
Tid: Tirsdag kl. 19.00
TV: DR3
In this article