Ståle: Cornelius har skuffet

DBU
DBU

FCK-træner Ståle Solbakken mener ikke, at dyre Andreas Cornelius har levet op til forventningerne i København.

FCK lavede den nok bedste handel i dansk fodbolds historie, da i sommeren 2013 solgte Andreas Cornelius til Cardiff for efter sigende 90 millioner danske kroner. Københavnerne købte så Cornelius tilbage igen et halvt år senere til en pris langt under det halve af de 90 millioner.

Dog har angriberen ikke levet op til de tårnhøje forventninger, der har været grundet den høje pris.

– Jeg vil fastholde, at de fleste af vores investeringer har vist sig at være gode, men erkender samtidig, at vi ikke har fået det maksimale ud af Andreas Cornelius og Steve De Ridder, der begge har været tunge investeringer, fortæller Solbakken til Ekstra Bladet og fortsætter:

– De mangler stadig at vise, at de kan leve op til vores forventninger ud fra de investeringer, vi har lagt. Det er ikke for at lægge pres på dem, for presset er til syvende og sidst på mig. Jeg er chefen, jeg har valgt medarbejderne og jeg tror fuldt og fast på projektet.

Desuden fortæller Solbakken, at gruppespilskampene i Europa League i efteråret blev nedprioriteret for første gang i hans karriere. Det var FCK nødt til pga. et stramt kampprogram og en skadesramt trup.

Udtalelserne kommer lige op til rivalopgøret mod Brøndby, som FCK møder i eftermiddag.

Kampen fløjtes i gang i Telia Parken kl. 15. Der er optakt på 3+ fra kl. 13.

In this article