Tobias Christensen: Træner giver mere ris end ros

Tobias Christensen nyder masser af tillid fra A-holdets træner, men reserveholdets boss ser ikke altid danskerens vej.

Den tidligere FCK-spiller Tobias Christensen har haft det svært i sin første tid i spanske Elche. Udover utallige skader og det dermed reducerede antal spilleminutter har der heller ikke kun været positive miner i trænernes ansigter. Især B-holdets træner er ikke nogen hyggeonkel.

– Han er ikke særlig snakkesaglig, men meget hård, og man lærer meget af ham. Han giver mere ris end ros, lad os sige det sådan, og jeg har oplevet nogle ting til træning, som jeg ikke har oplevet før, men sådan er fodbold, forklarer den 20-årige angriber til bold.dk.

På trods af det lave antal kampe på CV’et for B-holdet, får Tobias Christensen ofte lov til at træne med førsteholdet.

In this article