AC Horsens unge U14-drenge spillede tidligere i dag (tirsdag, red.) mod Silkeborgs samme og vandt en overbevisende sejr på 3-1.
AC Horsens U14-hold var tirsdag taget mod Silkeborg for at spille kamp. Og det blev en succesrig en af slagsen. De unge drenge vandt nemlig kampen 3-1.
Det var dog Silkeborgs unge drenge, som kom bedst fra start, og scorede til 1-0 allerede efter fem minutter. Horsens kæmpede sig dog bravt tilbage i kampen og fik udlignet efter en halv times spil. De fik hurtigt udvidet føringen til 2-1 kun to minutter efter udligningen. Sejrsmålet blev scoret efter godt en times spil, da Nikolas Dyhr sendte bolden i mål.
– Kendetegnende for de første par kampe har været, at vi har startet kampene klart bedst, og at det er os som har fået sat dagsorden. Det ville vi også gerne mod Silkeborg, men det går ikke altid som man gerne selv vil, fortæller U14-træner, Steffen Pedersen, til klubbens hjemmeside og fortsætter:
– Men vi vinder kampen fortjent 1 – 3. Fortjent fordi jeg synes vi i den største del af kampen er det bedste hold, og fordi vi arbejder hårdere, og er bedre som hold. Vi skaber flere chancer end Silkeborg, og idag scorer vi også på flere af dem. Jeg er rigtig godt tilfreds med holdet, og jeg synes holdet fortjener at blive fremhævet. Der bliver arbejdet stenhårdt, og der bliver vist noget vildskab og et utrolig godt engagement. Det var fedt.
Horsens fører U14-ligaen med ni point ned til Vejle B på andenpladsen.