Ifølge Ajax-træner Frank de Boer er Viktor Fischer klar til en startplads. Det ventes, at han starter inde på søndag mod PEC Zwolle.
Viktor Fischer fik sit langeventede comeback, da han i søndags fik de sidste 27 minutter for Ajax i 0-0-kampen mod NAC Breda. Det er 14 måneder siden, at Fischer sidst havde været i aktion for Ajax, og nu ser det ud til, at han igen kan start inde.
For ifølge flere hollandske medier starter Fischer inde, når Ajax søndag møder Zwolle. Fischer træner, Frank de Boer, mener da også, at danskeren er klar til at starte inde.
– Han er klar til en startplads, siger De Boer ifølge Fox Sports.
Dog må Ajax undvære en anden dansker. Nicolai Boilesen døjer nemlig stadig med en skade, og er ifølge de Boer først klar igen til kampen mod Cambuur. Den kamp spilles d. 10. maj.
Kampen mellem Zwolle og Ajax sparkes igen kl. 14:30 søndag på IJsseldelta Stadion i Zwolle.