De Boer lover spilletid til ung dansker

Viktor Fischer er klar efter sin skade, og jagter desperat spilletid i den sidste del af sæsonen i Æresdivisionen.

Viktor Fischer har i 13 måneder siddet ude med en skade, og nu vil han snart gerne tilbage på banen for førsteholdet, har han tidligere udtalt.

Og spilletid skal han nok få, lover Ajax-træner, Frank de Boer.

– Viktor Fischer er naturligvis én af de spillere, der skal have nogle minutter i benene, siger Frank de Boer til Voetbal International ifølge Tipsbladet.

Fischer blev skadet i februar sidste år, men er nu snart klar til et comeback, efter han også har spillet tre kampe for Ajax Jong.

In this article