Debutant-målscorer: Intet sted som Brøndby

Brøndby-debutanten Nikolai Laursen var naturligvis glad efter sit debutmål mod FC Vestsjælland, og skamroste samtidig Brøndby IF.

Blot to måneder og syv dage efter sin 17 års fødselsdag fik Brøndby-talentet Nikolai Laursen idag debut for klubbens førstehold, og det fejrede han med en scoring.

Laursen blev skiftet ind med otte minutter igen mod FC Vestsjælland, og der skulle blot gå seks minutter, før danskeren kunne sætte en hård inderside på et fladt indlæg fra Patrick Da Silva, og give sig selv en perfekt debut.

Efter kampen roste Nikolai Laursen sin klub stort.

– Det var rigtigt dejligt at spille for Brøndby, Danmarks største klub. Det her slog alt, og jeg har drømt om det hele livet. Jeg føler mig rigtig privilegeret, og det her var klart det største, jeg har oplevet i min karriere, siger Nikolai Laursen til bold.dk.

– Jeg har været i klubben siden jeg var fem år, og der findes ingen andre steder som Brøndby. Det har været en fantastisk rejse, som jeg bare håber på, kommer til at fortsætte.

Nikolai Laursen har længe været i spil til en plads i holdopstillingen, og han trænede første gang med førsteholdet allerede som 15-årig.

In this article