Kun FC Midtjyllands Rasmus Nicolaisen er mulig debutant på det danske U18-landshold til to testkampe mod Hviderusland d. 12. og 14. maj.
Henrik Clausens U18-landshold var i starten af april i Rumænien for at pudse formen af med to testkampe, der endte henholdsvis med et dansk nederlag på 1-2 og et remis, 0-0.
Den tidligere OB-træner skal på en lille træningstur med sine drenge allerede igen i maj, denne gang i Minsk, hvor Hviderusland venter over to opgør.
– Til kampene mod Hviderusland skal vi specifikt stræbe os efter at blive bedre til at komme til store chancer og udnytte dem. Målsætningen vil helt klart være at levere gode præstationer offensivt såvel som defensivt, samt at gå efter at vinde de to kampe. Fremmedartede østeuropæiske forhold og modstanderen kan selvfølgelig vanskeliggøre det, men jeg synes, årgangen ser god ud, og spillerne er stærke mentalt, så vi vil slutte godt af, så årgangen får et godt afsæt mod efterårets kvalifikationskampe, siger Henrik Clausen til dbu.dk.
Der er blot et nyt ansigt på holdet, som aldrig tidligere har spillet på U18-landsholdet, FC Midtjyllands Rasmus Nicolaisen, ellers har alle andre af de udtagne tidligere spillet på landsholdet. Henrik Clausen udtager yderligere to spillere til truppen inden, de tager afsted.
Truppen til kampene mod Hviderusland d. 12. og 14. maj:
Andreas Raahauge (FC Midtjylland)
Alexander Munksgaard (FC Midtjylland)
Jacob Hansen Niklassen (AGF)
Mikkel Kallesøe (Randers FC)
Morten Rokkedal (AaB)
Nicklas Halse (Brøndby IF)
Rasmus Nicolaisen (FC Midtjylland)
Andreas Heimer (B93)
Jonas Hansen (OB)
Rasmus Kristensen (FC Midtjylland)
Sammy Skytte (Silkeborg IF)
Victor Guldbrandsen (Ipswich)
Daniel Stückler (Brøndby IF)
Emre Mor (FC Nordsjælland)
Kristian Weber (OB)
Mads Døhr Thychosen (FC Midtjylland)