Højbjerg åben for forlængelse: Augsburg har gjort vejen nemmere for mig

Pierre-Emile Højbjerg har været ovenud tilfreds med tilværelsen i Augsburg, hvor han gerne tager et halvt eller et helt år mere.

Pierre-Emile Højbjerg fløj væk fra sin redde i Bayern München i vinters med en udlejning til den lidt mindre Bundesliga-klub, FC Augsburg, hvor chancerne for spilletid til genfæld var noget større.

Den 19-årige dansker har også opnået værdifulde spilleminutter i Augsburg. Midtbane-profilen mener, at klubben har gjort vejen nemmere for ham i fremtiden.

– Augsburg har gjort vejen til voksenfodbold nemmere for mig. Klubben har også været med til at give mig et løft, siger Pierre-Emile Højbjerg til DR Sporten.

Den danske landsholdsspiller er åben for at tage et halvt eller et helt år mere i Augsburg.

– Jeg har lært utroligt meget her, og jeg vil ikke være utryg ved at tage et halvt eller et helt år mere her i Augsburg. Jeg vil nu heller ikke være utryg ved at tage tilbage til Bayern München, siger Højbjerg.

Pierre-Emile Højbjerg har spillet 11 kampe i Bundesligaen under sin tid i Augsburg indtil videre og har scoret et mål.

In this article